Fuldendelsen af den rituelle afvaskning (wudû’)

Den rituelle afvaskning er det første skridt til bønnen. Jo mere koncentreret den rituelle afvaskning man udfører desto bedre bøn kanman udføre. Derfor er det vigtigt at koncentrere sig under denrituelle afvaskningen. Man skal vide, at alle de legemesdele vandetberør bliver tilgivet for synder.

Derudover vil ens legemsdele, som blev vasket ved den rituelleafvaskning, skinne på Dommedagen og hjælpe en til at finde vej imørket, hvor alle vil søge at finde Profeten Muhammad (Allahs fred ogvelsignelser være med ham) for at bede om hans hjælp og hans forbøn.

Dua, som man bør gøre under den rituelle afvaskning (wudû’) er skrevet for neden.

Afvaskningen startes med Bismillâhi

Note:dh udtales tæt på z (som th i engelsk that/this)th udtales tæt på s (som th i engelsk thin/thirst)

1. Før indtræden på toilettet:
   
   Allâhumma inni a’ûdhubika min al-khubuthi wa l-khabâith
   
   Oh Allah, jeg søger din beskyttelse imod al slags urenhed
   
   
2. Når munden vaskes:
   
   Bismillâhi, Allâhumma a’innî ‘alâ tilâwati l-qur’âni wa dhikrika wa shukrika wa husni ‘ibâdatik
   
   Oh Allah, hjælp mig (så det bliver let for mig) i at recitere Koranen, at gøre Din dhikr, at takke Dig, og udføre Din tilbedelse på god vis
   
   
3. Når næsen skyldes:
   
   Bismillâhi, Allâhumma arihnî râihata l-jannata wa lâ turihnî râihata n-nâr
   
   Oh Allah, lad mig dufte duften af Paradiset, og lad mig ikke lugte til lugten af ilden
   
   
4. Når ansigtet vaskes:
   
   Bismillâhi, Allâhumma bayyid wajhî yawma tabyaddu wujûhun wa taswaddu wujûh
   
   Oh Allah, oplys mit ansigt, den dag nogle ansigter vil være oplyste og nogle ansigter vil være sorte
   
   
5. Ved højre arm:
   
   Bismillâhi, Allâhumma a’tinî kitâbî biyamînî wa hâsibnî hisâban yasîrâ
   
   Oh Allah, giv mig min bog i min højre hånd, og gør et let regnskab med mig (på Dommedagen)
   
   
6. Ved venstre arm:
   
   Bismillâhi, Allâhumma lâ tu’tinî kitâbî bishimâlî wa lâ min warâi dhahrî
   
   Oh Allah, giv mig ikke min bog i min venstre hånd, og ej heller bag min ryg
   
   
7. Ved mash på hovedet:
   
   Bismillâhi, Allâhumma, adhillanî tahta dhilli ‘arshika yawma lâ dhilla illâ dhillu ’arshik
   
   Oh Allah, giv mig ly under Din Trones skygge, den dag der ingen skygge er, pånær skyggen af Din Trone
   
   
8. Ved mash for ørene:
   
   Bismillâhi, Allâhumma j’alnî min alladhîna yastami’ûna l-qawla fa yattabi’ûna ahsanah
   
   Oh Allah, gør mig i blandt dem som hører grundigt på Dine ord og derefter følger dem på bedste vis
   
   
9. Ved mash for nakken:
   
   Bismillâhi, Allâhumma a’tiq raqabatî min an-nâr
   
   Oh Allah, red min nakke fra ilden
   
   
10. Ved højre fod:
    
    Bismillâhi, Allâhumma thabbit qadamî ‘alâ s-sirâti yawma tazillu l-aqdâm
    
    Oh Allah, Lad mig være faststående den dag folks fødder vil glide (på Sirat broen)
    
    
11. Ved venstre fod:
    
    Bismillâh, Allâhumma j’al dhambî maghfûran wa sa’yî mashkûran wa tijâratî lan tabûr
    
    Oh Allah, tilgiv mine synder, accepter mine anstrengelser, og lad der ikke være tab i min handel (mit arbejde)
    

Når man reciterer disse dua, og samtidig tænker på deres betydning, så vil det inshâ Allâh hjælpe en til at udføre en komplet rituel afvaskning. Man skal samtidig tænke på alle de synder man har udført med de forskellige legemsdele når man vasker disse.

Må Allâh tilgive mig for de fejl der måtte være i dokumentet. Ameen thumma ameen

Ummati, 20. februar 2008

Forsømte bønner (qada)

Denne artikel handler omhandler vigtigheden af at udføre forsømte bønner. Med artiklen findes et skema til download, hvilket kan gøres hér eller senere i teksten. Download skema her

Allah har pålagt alle mentalt raske og kønsmodne muslimer at bede fem daglige bønner. Dette er en ubetinget betingelse, med undtagelse af kvindernes månedlige periode og deres blødninger efter fødsler, hvor de er fritaget for bønnen.

Obligationen af bønnen ophæves ikke førend man har bedt bønnen, hvad enten det er i tide eller forsinket. Når bønnen bedes inden for dens tid, kaldes den ada og når den udføres forsinket kaldes den qada. Det er forbudt at undlade en bøn med vilje. Hvis man kommer til at forsømme en bøn, skal den derfor udføres, så snart man kommer i tanke om den missede bøn. Det er obligatorisk at udføre forsømte bønner. I de profetiske fortællinger er der varslet en hård straf for enhver obligatorisk bøn, man ikke har udført og bønnen er det første man vil blive stillet til ansvar for på Dommedagen. Derfor er det livsnødvendigt, at muslimer har udført alle deres daglige bønner, og ikke skylder nogle bønner, når de forlader denne verden.

Forsømte bønner kan udføres på ethvert tidspunkt med undtagelse af tre små tidsintervaller:

1. Fajr-bønnens tid udløber og ca. tyve minutter frem
   
2. Ca. tyve minutter før Dhuhr-bønnen går ind
   
3. Ca. tyve minutter før Maghrib går ind

I disse tre tidsintervaller, som hver især varer ca. tyve minutter, er det som hovedregel ikke tilladt at udføre forsømte bønner. Foruden disse kan man når som helst når der er mulighed for det bede en forsømt bøn.

Grundet stor forvirring iblandt folk skal det specielt nævnes, at det er tilladt at bede forsømte bønner efter både Fajr og ’Asr, inden de forbudte tidspunkter indtræffer.

Når man udfører en forsømt bøn er det kun fard-delen for hver bøn der skal udføres og i ’isha-bønnen skal witr også udføres, da witr er wajib.

1. Fajr: 2 fard
2. Dhuhr: 4 fard
3. ’Asr: 4 fard
4. Maghrib: 3 fard
5. ’Isha: 4 fard og 3 witr

Det er berettet af De troendes Leder ’Ali ibn Abi Talib, Allah være tilfreds med ham, at når en person har forsømte bønner til gode, bliver hans frivillige bønner (nawafil) ikke accepteret. Det betyder, at hvis man har forsømte bønner, der mangler at blive udført, er det langt vigtigere at få udført disse end at udføre frivillige bønner (nawafil) og opfordrede (mustahab, dvs. sunnat ghayr mu’akkada) bønner. Når man skylder at udføre forsømte bønner skal man søge at bruge al sin tid i tilbedelse på at udføre disse bønner, for at komme af med gælden i en fart.

Det er derfor utroligt nødvendigt, at alle hver især tæller op allerede i dag, hvor mange bønner man har forsømt igennem livet fra bønnen blev pålagt én. Bønnen bliver obligatorisk når man bliver kønsmoden (baligh). For drenge er det tidligst i 12-års-alderen og senest som 15-årige, mens det for piger er mellem 9 og 12 år.

Hvis man ikke kan huske hvornår man blev baligh, siger fatwaen (loven) at man (drenge og piger) regner det fra 15-årsalderen, mens taqwaen (gudfrygtigheden) opfordrer til, at drenge regner det fra 12-årsalderen og piger fra 9-årsalderen.

Hvis man ikke kan huske det præcise antal, hvilken man sjældent kan, hvis det strækker sig over nogle år, må man gøre et rimeligt skøn en gang for alle. Det skal siges, at det ikke skader hvis man kommer til at bede ”for mange” forsømte bønner, da de ”overflødige” i så fald vil tælle som frivillige bønner og dermed også belønnes. Hensigten skal dog være således, at man udfører bønnen som en forsømt bøn, og ikke som ”det er enten den ene eller den anden”. Tvivl eller uklarhed i hensigten ugyldiggør bønnen! Hensigten skal være klart defineret før bønnens start omkring hvilken bøn man beder.

For neden nævnes de bønner man skal bede ifølge hanafi lovskolen i løbet af en dag, og som ikke bør og må undlades, selv til fordel for forsømte bønner.

1. Fajr: 2 sunnat, 2 fard
2. Dhuhr: 4 sunnat, 4 fard, 2 sunnat
3. ’Asr: 4 fard
4. Maghrib: 3 fard, 2 sunnat
5. ’Isha: 4 fard, 2 sunnat, 3 witr

Foruden disse bønner bør man anvende al sin tid på udførsel af forsømte bønner.

Når man er rejsende, dvs. på en strækning på mindst 3 dages rejse til fods, hvilket regnes som værende 99 km (!) i hanafi lovskolen (og ikke 77, 88 eller andet) og man er på rejse i under 15 dage, skal man forkorte sine 4 rak’at fard bønner til 2 rak’at. Dette kaldes qasr, og det er nødvendigt, ikke valgfrit! Hvis man har forsømte qasr-bønner, skal disse udføres som qasr-bønner. Derfor skal man også huske dem i sit regnskab over forsømte bønner.

Udførslen af en forsømt bøn, hvad angår dens rak’at, skal svare nøjagtigt til den bøn man forsømte. Med hensyn til indholdet (recitationen) inde i selve bønnen, er det prisværdigt at recitere fuldt ud, som man gør sædvanligt. Dog, hvis man har et stort antal forsømte bønner, der skal udføres kan man ifølge hanafi lovskolen gøre brug af følgende lettelser, som Shaykh al-Islam Ahmad Rida Khan, Allah være ham nådig, nævner i sin Fatawa Ridwiyya:

1. I stedet for recitation af surat al-fatiha i tredje og fjerde rak’at i dhuhr, ’asr og ’isha-bønnerne og tredje rak’at i maghrib-bønnen, kan man recitere Subhan Allah tre gange.
   
2. Man kan nøjes med at recitere tasbih én gang i ruku’ og sujud.
   
3. I tashahhud kan man undlade du’a til slut og forkorte salawat til Allahumma salli ’ala Muhammadin wa ’ala alihi og derpå afslutte bønnen med salam til begge sider.
   
4. I stedet for Qunut-bønnen i trejde rak’at i witr-bønnen kan man recitere Allahummaghfirli tre gange.

Bemærk, at disse punkter kun gælder for forsømte bønner (i et stort antal) og ikke de øvrige bønner!

Når man efter at have foretaget et grundigt regnskab har fastlagt antallet af forsømte bønner har jeg udarbejdet et lille skema, man kan benytte til at føre regnskab over de forsømte bønner og hvor mange heriblandt man har udført. I skemaet sætter man et kryds ud fra den forsømte bøn man har udført.

Ved start noterer man hvor mange bønner man skal udføre og kan evt. overfarve de ekstra felter, så der på papiret er præcis ligeså mange felter, som antallet af bønner man mangler. Ligeledes kan søstre krydse syv til ti (afhængigt af hvor mange dage deres månedlige periode varer) bønner ud for hvor måned, da de er fritaget fra at skulle bede disse. Skema til Qada bønnen

Når man oprigtigt har gjort sit bedste for at opnå det korrekte antal forsømte bønner, så kan man ikke gøre andet end at sætte sin lid til Allah og være sikker på at Han accepterer det fra en.

For at udrydde tvivl skal det lige nævnes, at obligationen af de forsømte bønner ikke ophæves ved at angre (tawba), men kun synden for ikke at have udført dem i tide. Det er derfor obligatorisk at udføre disse bønner. Der er ingen anden vej udenom! Det er korrekt, at tilbedelse på Layla al-Qadar (én blandt de ulige nætter i Ramadanens sidste ti nætter) belønnes mere end tusinde måneders tilbedelse, men det handler om belønning, mens udførsel af én forsømt bøn stadigvæk tæller som én bøn på denne nat, hvad angår den obligation. Det samme gælder bøn i al-Masjid al-Haram, hvor én bøn belønnes som 100.000 eller i al-Masjid al-Nabawi hvor én bøn belønnes som 50.000 bønner. Det var vigtigt, at nævne disse ting her, da nogle folk opfinder mærkværdige teorier om at hvis det giver så meget belønning, f.eks. 50.000 bønners for at bede én bøn, så betyder det, at udførslen af én forsømt bøn på dette sted, dækker 50.000 forsømte bønner. Ligeledes tror nogle, at manglende bønner tilgives ved angren. Begge dele er uden hold, hvorfor det er nævnt eksplicit på dette sted.

Udførslen af forsømte bønner er så vigtig, at selv hvis man bortgår og har en gæld af forsømte bønner, bør ens arvinger kompensere for dette ved betaling af almisse. Kompensationen for én bøn er prisen for ca. 2,25 kg mel, og man kan ikke kompensere for de forsømte bønner ved betaling i sit liv, og ej heller er det tilladt at have den hensigt, at man ikke vil bede sine forsømte bønner, da ens arvinger blot kan betale kompensationen ved ens død! Det opfordres at man opsøger sin lokale imam hvis man ønsker uddybende viden om kompensationsreglerne for bønnen.

Udover Hanafi lovskolen kan jeg med min manglende viden ikke udtale om de tre øvrige lovskolers standpunkter på dette område. Hvis nogen sender mig kvalificeret information heromkring vil jeg med glæde indsætte det, så dokumentet inddrager vejledning til alle lovskolerne.

Sidst skal det siges, at man ikke skal være ked af det, hvis antallet af bønner man mangler er stort. Tværtimod skal man være Allah for taknemmelig for at Han lod en indse dette i tide og at man kan nå at rette op på det inden man forlader denne verden.

Må Allah tilgive mig for de fejl der måtte være i dokumentet, og hvis nogen af læserne finder en fejl eller flere, bedes de straks gøre mig opmærksom så jeg kan rette op på fejlen.

Må Allah acceptere vores tilbedelse, ameen thumma ameen
Ummati, 22. februar 2008

Bemærk: En person som ikke har forsømt mere end fem bønner i træk, kaldes sahib al-tartib. For en sådan person gælder der imidlertid nogle særlige regler for udførsel af forsømte bønner. Overordnet set er det, at denne er pålagt at udføre de forsømte bønner inden påbegyndelsen af den næste pålagte bøn. Mere herom vil insha Allah følge.

Istikhara-bønnen

Al lovprisning tilkommer verdnernes Herre, som ingen partner eller ligestillet har. Fred og velsignelser være med vores mester, verdnernes Nåde, Profeten Sayyiduna Muhammad sallallahu ’alayhi wa sallam, hans rene Familie og ædle Ledsagere.

Når man står over for at træffe vigtige beslutninger, inden for rammen af tilladte ting, findes en måde (en bøn), hvorpå man kan spørge Allah ta’ala, om hvorvidt den pågældende handling vil være godt at udføre. Denne bøn kaldes istikhara-bønnen og fremgår af adskillige sahih ahadith.

”Istikhara” betyder at ”søge godhed fra Allah”, og er, at man spørger Allah om hjælp, når man står over for at træffe et vigtigt valg. Den, som gør istikhara, er som den, der spørger Allah om vejledning om hvorvidt en handling er god for denne eller ikke. Ofte beder folk denne bøn, før valget af ægteskab, og dette er uden tvivl en god ting at gøre.

I al-Bukhari berettes det af Jabir bin ‘Abdullah radi Allahu ’anhu, at Profeten sallallahu alayhi wa sallam ret ofte plejede at opfordre sahaba til at gøre istikhara.

Måden istikhara bønnen udføres på er at man beder en bøn af to rak’at og straks efter færdiggørelsen af denne bøn, reciterer man nedenstående dua – hvor man før og efter denne du’a bør recitere fred og velsignelser (salawat) på vore elskede Profet sallallahu ’alayhi wa sallam.

ovenstående er taget fra Islamicacademy.org

Allâhumma innî astakhîruka bi ‘ilmika wa astaqdiruka bi qudratika wa asaluka minfadlika l-adhîm fa innaka taqdiru wa lâ aqdir wa ta'lamu wa lâ a'lam wa anta ’allâmu l-ghuyûb. Allâhumma in kunta ta'lamu anna hâ'dhal-amra* khayrun lî fî dînî wa mâ'âshî wa 'âqibatiamrî wa 'âjili amrî wa âjilih, faqdurhu lî, wa yassirhu lî, thumma bârik lî fîhi wa inkunta ta'lamu an'na hâ'dhal-amra* sharrun lî fî dînî wa mâ'âshî wa 'âqibati amrî wa’âjili amrî wa âjilihi fasrifhu 'annî wasrifnî ’anhu waqdurliya l-khayra haythu kâna thum'ma ardinî bihi.

Oh Allâh, jeg søger det gode fra Dig ved din viden, og jeg søger evne ved Din magt, og jeg beder Dig om Din storslåede belønning. Sandelig er du mægtig, mens jeg ingen magt har, og Du ved, mens jeg intet ved, og du besidder al viden om alt det usete.Oh Allâh! Hvis dette ifølge din viden er godt for mig, i min religion, mit liv, mit endeligt, i dette liv og i det hinsides, så gør det til min skæbne og gør det let for mig, og gør det velsignet for mig. Og hvis dette ifølge din viden er dårligt for mig, i min religion, mit liv, mit endeligt, i dette liv og i det hinsides, så afhold det fra mig og afhold mig fra det, og bestem det gode for mig hvor det end er, og gør mig så tilfreds med det.

Bemærk, at når man kommer til ordet ” hâ'dhal-amra” (optræder to gange i det ovenstående) som betyder ”denne gerning” skal man tænke på det man har i sinde, eller evt. nævne det her.

Nogle gange er det tilstrækkeligt at gøre istikhara en enkelt gang, og nogle gange skal man gøre det flere gange. Hvis man ikke har fået et tilfredsstilende tegn på det man spørger om, anbefales det at man gør istikhara op til 7-10 gange (dvs. i 7-10 dage). Det anbefales, at man straks efter at have udført bønnen, lægger sig til at sove i tilstand af wudu’ (rituelle renhed), og hvis muligt med ansigtet vendt mod bederetningen, hvilket er Profetens sallallahu alayhi wa sallam sunna.

Når man sover, kan man se noget i sin drøm som hjælper én med at træffe valget. Ser man eksempelvist noget hvidt (fx hvide ting; mælk, hvidt papir, hvide skyer, hvidt tøj osv.) eller grønt (græs, planter, træer, grønne lys), så er det tegn på at handlingen man spørger om, er god. Ser man rødt (blod, røde frugter osv) eller sort (sort vand, sort væg osv.), så tegnet som værende dårlig og undgå den. Det kan også være at når man vågner, at man har en fornemmelse i hjertet om det ene frem for det andet, som svar på sin bøn.

Det er ikke altid at man ser noget i en drøm, eller får en fornemmelse om at vælge det ene frem for det andet. Når man oprigtigt gør istikhara, vil Allah vise den vej, som er bedst for én. Så selv hvis man ikke føler at man har fået et tegn eller har set noget i drømmen, vil det som sker naturligt efter at have gjort istikhara-bønnen være det bedste for en.

I perioder eller tidspunkter hvor man ikke må bede (fx når kvinder i deres månedlige periode eller der er en anden årsag) anbefales det, at man blot læser den ovennævnte du’a – uden at bede de 2 rak’at, som man ville bede under normale omstændigheder.

Det er uønsket at ”påskynde” sig i at få et svar, dvs. at man siger og tænker, ”hvorfor er min bøn ikke er blevet hørt endnu”. Man skal sætte sit lid til Allah, og Profeten sallallahu ’alayhi wa sallam sagde: ”Jeres bønner bliver besvaret, med mindre i skynder jer og siger: ”Jeg bad, men der kom intet svar”.”

Det er ikke tilladt at gøre istikhara for at spørge om ting, som er åbenlyse, fx at spørge om man skal bede en bøn eller betale zakat, eller om man må drikke alkohol eller ikke. Derimod kan man spørge om hvorvidt man skal tage imod et arbejdstilbud eller om hvorvidt indgåelse af ægteskab med en person vil være godt for én og ligende.

Det har altid været anbefalet af de store lærde, at man, inden man gør istikhara, drøfter den pågældende sag med lærde, og derved får nogle råd og vejledning, da man ellers i et sådan tilfælde ofte vil have tilbøjelighed til at hælde mere til det man synes om, og måske i de tilfælde overse nogle detaljer, som er vigtige ikke at overse.

Må Allah hjælpe enhver som oprigtig søger Hans hjælp, og må Allah tilgive skriveren og læseren af dette. Ameen, thumma ameen

af Ummati, 31. juni 2007

Ved fejl i teksten, så oplys mig om det, og lad mig rette op på det.

Sjælenes tilstand og kontakt til denne verden efter døden

Shaykh Muhaqqiq ’Abd al-Haqq Muhaddith al-Dahlawi nævner i sin kommentar til Miskhat, i kapitlet om at besøge grave, at det at give almisse på vejne af en død person i syv dage efter at han forlader jorden er en god handling, og det gavner den døde. Den døde modtager belønning for den almisse som gives på dennes vejne, og de bønner der gøres for denne. Der er mange sahih hadith om dette, f.eks. om at uddele vand. I beretninger kommer også at den døde persons sjæl besøger sit hjem hver uge natten til fredag og håber på, at der vil blive almisse på dennes vejne.I sjette kapitel af sin bog Kash al-Ghita citerer han beretninger om, at de dødes sjæle vender tilbage til deres hjem natten til fredag, på ’id-dagene, Ashura-dagen og Shab al-Bara’at (15. Shabaan). Sjælen venter uden for hjemmet og siger med sørgmodigt stemme: Åh min familie, åh mine børn, åh mine bekendte. Vær barmhjertige over for os ved at give almisse.I sin bog Sharh al-Sudur har den store Imam Jalal al-Din al-Suyuti berettet en masse hadith om sjælenes besøg af deres hjem. Nogle fremstiller en del af disse hadith for at være svage. Det skal bemærkes, at i sådanne emner, som ikke vedrører halal og haram eller vigtige trosspørgsmål, så er selv svage hadith gyldige at inddrage, derfor er selv de svage hadith ifølge de lærdes konsensus gyldige som argument ved et sådant emne.Det er berettet fra den barmhjertige Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham): Sandeligt er denne verden en have (paradis) for de vantro, og et fængsel for de troende. Når en troendes sjæl forlader dennes krop, så er det som eksemplet af en person, som var spærret inde i en fængselscelle, der nu er blevet løsladt. Han begynder derfor at rejse rundt på jorden, og bevæge sig frit. Beretningen fra Abu Bakr bin Abi Shayba lyder: Når en troende forlader denne verden, bliver hans veje åbnet, så han kan rejse hvor han vil.Ibn Abi Dunya og Bayhaqi beretter fra Sa’id ibn Musayb (Allah være tilfreds med dem begge), at den ærede Salaman Farsi (Allah være tilfreds med ham) og den ærede ’Abdullah ibn Salam (Allah være tilfreds med ham) mødte hinanden. Den ene sagde til den anden, at hvis du dør før mig, så skal du fortælle mig, om hvad der sker derover. Den anden spurgte: Kan de levende og de døde mødes? Den første svarede: Ja, de troendes sjæle er i Paradiset. De har mulighed for at tage derhen, hvor de vil.Det berettes fra den ædle Salaman Fari (Allah være tilfreds med ham): Sandeligt er sjælene af de troende, som har forladt jorden, i Barzakh (et opholdssted imellem denne verden og det Hinsides) af Jorden, og bevæger sig frit hvorend de ønsker. Sjælene af de ikke-troende, som har forladt jorden, er indespærret i Sijjin.I Sharh al-Sudur nævnes beretningen af Ibn Abi Dunya fra den ædle Malik bin Anas (Allah være tilfreds med ham), som sagde: En hadith har nået mig, (som siger) at de troendes sjæle er fri. De bevæger sig hen, hvor de vil.I samme bog nævner den store Imam Jalal al-Din al-Suyuti (Allah være ham nådig), at Imam Abu ’Umar ibn Abd al-Birr nævner, at det er almindeligt kendt, at martyrenes sjæle er i Paradiset, og de andre troendes sjæle er tæt ved deres grave. De kommer og går, som de vil (dvs. bevæger sit frit).’Allama Manawi skriver i sin Tafsir Sharh al-Jami’ al-Saghir: Sandeligt, når sjælen adskilles fra dets skjold, og sættes fri fra dens indespærret tilstand via døden, så bevæger den sig frit. Qadi Thanaullah skriver i Tadhkira al-Mawta, at Awliyas sjæle vandrer i himlene, på jorden og i Paradiset. De går hen, hvor de vil.Khazana al-Riwayat beretter fra ædle lærde, at sjælene sættes fri natten til fredag, og de spreder sig. Først kommer til deres grave, så til deres hjem.Død betyder ikke at sjælen dør, men at sjælen adskilles fra kroppen. Sjælen forbliver levende, som det kommer i hadith: Man er blevet skabt for at leve forevigt. På samme måde, som de havde kontakt i det fysiske liv, har de det stadig (efter døden). Hver fredag bliver gerningerne af ens børn for hele ugen præsenteret for forældrene, når de har forladt jorden. De bliver tilfredse ved at se de gode gerninger, og triste ved at se de dårlige.

Ovenstående er kompileret ved uddrag fra Shaykh al-Islam wa al-Muslimin A'lâ Hadrat Imam Ahmad Rida Khans (må Allah være tilfreds med ham) bog om sjælenes tilbagevenden.

Den bedste tilbedelse: Et blik

Den bedste tilbedelse i unverset er, at se på Profetens (sallallahu 'alayhi wa sallam) ophøjede og smukke ansigt med et kærligt blik. En troende, som er blevet skænket muligheden for at udføre denne ophøjede og ærværdige tilbedelse - omend bare for ét sekund - bliver en sahabi og ingen person (ikke-sahabi) i universet kan måle sig med denne i rang og status længere. Det berettes i hadith qudsi, at når en person stifter fjendskab med Allahs venner, erklærer Allah (subhanahu wa ta'ala) krig imod denne - så gad vide hvilken vin Satanen har givet de folk, som skriver nedladende om Profetens (sallallahu 'alayhi wa sallam) sahaba (ridwanullahi 'alayhi ajm'in), siden de i deres beruselse tør at gå i krig imod Allah (subhanahu wa ta'ala). Dommedagen vil sandeligt komme, dommedagen vil sandeligt komme. Må Allah (subhanahu wa ta'ala) befri os fra sahabas fjender og lade os stå op på Dommedagen, som værende tjenere af sahaba.

Det smukke ansigt

Det var natten til d. 14. i måneden, og fuldmånen skinnede på den klare himmel. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) iført en rød klæder hvilede. Imens han hvilede fjernede han lagenet fra sit ansigt, og en sahabi som var tilstede blev fristet af lyset, der udsprang ved fratagelsen af lagenet fra ansigtet. Han kiggede på Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) lysende ansigt og kiggede dernæst op på den skinnende Måne. Han kiggede her og der, her og der, et par gange, og udbrød derpå: Jeg sværger ved Allah, Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) ansigt er smukkest og det lyser mere end fuldmånen!Og hvor smukt har en elsker fordybet i kærlighed ikke sagt det: Gid der kun var Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) ansigt og mine øjne, og jeg bare kunne få lov til at se, se og se.Engang kom Profeten (sallallahu alayhi wa aalihi sallam) forbi en jøde, og spurgte om han måtte købe hans kamel af ham. Da Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) ikke havde penge på sig, aftalte han med jøden, at han ville komme tilbage med pengene. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) tog kamelen og forlod stedet. Jøden blev pludselig fortvivlet og sagde til sin kvinde, at han intet havde på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam), hvis navn han ikke engang kendte, så hvordan kunne han være sikker at denne person ville komme tilbage for at aflevere pengene. Da sagde hans kvinde: Jeg sværger, at han kommer tilbage med dine penge, for så du ikke, hvor sandt hans ansigt var!

Vi mener det, når vi siger det

I dag støder man på bøger, hvori der står, at hvis man i bønnen, når man skal sende fredshilsner på Kilden til sjælens og hjertets glæde (sallallâhu 'alayhi wa sallam), dvs. reciterer as-salâmu alayka aiyyuha n-Nabiyyu wa rahmatullâhi wa barakatuh, kommer til at tænke på Den, som hele universet er blevet skabt for, den Elskede Profet (sallallâhu 'alayhi wa sallam), går bønnen i stykker og nogle trækker den længere og siger, at man bliver mushrik (afgudsdyrkere), da man har tilbedt Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Ydermere tilføjer de, at man kun må recitere denne sætning, som værende en gengivelse af noget gammelt, uden at mene det. Med sådanne beskidte tanker, der gives udtryk for, begynder man at tvivle på om disse også blot siger trosbekendelsen uden at mene det. Og Allah ved bedst. Hvilke besynderlige tanker, at man også skal lære Allâh, som har beordret os at bede, og igennem Sin Elskede lært os hvordan man beder, hvad tawhid og shirk er.

Lad os glæde vores hjerter med det Imâm al-Ghazâli (må Allah være ham nådig) siger om dette emne. Imamen skriver, at når man kommer til dette sted i bønnen, bør man koncentrere sig fuldt ud om Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Shah Abd al-Haq Muhaddith Dehlawi (rahmatullahi 'alayhi) tilføjer, at man efter at have sendt fredshilsenen bør for en kort stund vente, mens Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) besvarer hilsenen og derefter fortsætte bønnen. Baseret på autentiske kilder, så som al-Bukhari og Muslim, er det muslimernes tro, at når man hilser på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) modtager Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) denne i sin ophøjede grav og besvarer den. Lad os alle sende hilsner til Profeten (sallallahu alayhi wa sallam).

Elsk og dø martyr

Shaykh al-Mashaikh Qadi 'Iyad (rahmatullahi 'alayhi) beretter i mesterværket Ash-Shifa, at Verdnernes nåde, Universets leder, for hvem alt blev skabt, vores kære Nabi ('alayhi at-tahiyyatu wa at-thana) sagde: At kende Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) er et skjold imod Helvede. At elske Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) er at krydse Sirat-broen, og loyalitet over for Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) er beskyttelse imod straf.

I tafsir til vers 24 i sûrat shûra skriver Imam al-Qurtubi (og mange andre) at Den Elskede og Udvalgte Profet ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) sagde, at "Den som dør med kærlighed til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam), dør som martyr. Den som dør med kærlighed til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam), Allâh gør englene og til besøgere af hans grav, som fyldes med nåde. Den som dør i had til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam), vil blive bragt på Dommedagen, i den tilstand, at der står imellem hans øjne: Ingen håb om Nåde fra Allah. Den som dør med had til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) , vil ikke engang dufte duften af Paradiset."

At udvise en grænseløs respekt og kærlighed Nabi ar-Rahmats familie er en pligt for enhver muslim. I hver bøn sender alle verdens muslimer velsignelser over denne velsignede familie, og bønnen er ingenlunde gyldig uden dette. Hvor høj må enhver sayyids status så være?

Og husk på, at Profetens ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) familie ikke kun er 10 eller 12 mennesker, men enhver som til dags dato og til Dommedagen, vil være søn af Mawla 'Ali (karam Allahu wajhahu) og følger Mawla 'Alis (karam Allahu wajhahu al-karim) vej.

Som person er respekt og kærlighed til enhver Sayyid (afstammer af Profeten 'alayhi as-salâtu wa as-salâm) en obligatorisk del af troen, og det berettet i Koranen, hvor Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) siger, at han intet beder som gengæld for det han gør for ummat, men at vi elsker hans nærmeste.

Må Allah skænke os sand kærlighed til Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) og hans nære.

Forøgelse af kærlighed er udryddelse af sygdomme

Allâhs (subhânahû wa ta'âlâ) elskede Profet, som Allâh (ta'alâ) udvalgte til Sin Habîb og gav viden om det usete, ('alayhi afdalu as-salâtu wa at-taslîm) har givet sit folk en masse wazâif og kalimât (sætninger man kan recitationer) imod alle slags sygdomme og problemer. Et af disse guldkorn uden sammenligning, er denne bøn, som man skal fremsige, når man ser en syg person eller en anden form for frygtelig hændelse, som måtte have ramt nogen, (må Allâh beskytte alle følgere af fredens budskab fra dette):

Alhamdulillâhi lladhî 'âfânî mimma -btalâka bihî wa faddalanî 'alâ kathîrîn min man khalaqa tafdîlâ (Tirmidhi, Ibn Mâja)

Al lovprisning tilkommer Allah, som beskyttede mig fra det, som du er i, og (som derved) ophøjede mig over en stor del af dem, Han har skabt.

Den, som siger denne bøn, vil selv forblive fri fra den pågældenede sygdom. Det kræver dog, at man har sand, oprigtig og inderlig kærlighed til Allâh og Hans elskede Rasûl ('alayhi afdalu as-salâtu wa as-salâm) og at, der ikke et sekund i ens hjerte hersker nogen tvivl om sandheden af de ord Allâhs Habib og vores Tabîb ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) har ytret, og at man altid husker på at Allâh (jalla shanûhû) i al-Qur'ân al-Majîd wa al-Furqân al-Hamîd i ære for sin Habîb al-Karîm har sagt, at "wa mâ yantiqu 'ani l-hawa, in huwa illâ wahyun yûhâ" (sûrat an-najm, âyât 3-4) (Og han siger intet af egen lyst, men det [han ytrer] er en åbenbaring, som er kommet til ham). SubhânAllâh, hvilken ophøjelse, hvilken ære, at alt hvad Lederen af menneskeheden (sallallâhu 'alayhi wa sallam) ytrer tager Allâh (subhânahu wa ta'âlâ) selv ansvaret for. Hvem kan da kritisere hans ord eller handlinger, eller hans person, uden at have kritiseret Allâh (subhânahû wa ta'âlâ)?

Tvivl (virker det mon?, virker det ikke? oh nej! tænk hvis det sker?) har ingen plads, når det vedrør ord fra Nabi ar-Rahmat, as-Sâdiq wa al-Amîn ('alayhi s-salâtu wa at-taslîm). De sande elskere af Allâhs elskede og udvalgte Budbringer (sallallâhu 'alayhi wa sallam) havde netop denne stærk tro og kærlighed i sig. Shaykh al-Islâm al-Mujaddid A'lâ hadrat Imâm Ahmad Ridâ Khân (rahimahullâh) blev engang frygteligt syg, og kunne hverken spise eller tale. Han måtte nedskrive det, når han skulle kommunikere med nogen. I disse dage var pest udbredt i området, og utallige omkom af det. En læge så på Den Store Imams tilstand, og gentog 7-8 gange, at "Det er det, det er det (dvs. pesten)". A'lâ hadrat (rahmatullâhi 'alayhi) fortæller, at jeg kunne ikke tale på det tidspunkt, men jeg tænkte og ville meget gerne have sagt, at "Nej, det er ikke og det kan være alt andet, men ikke det. Det skyldes, at jeg hver gang jeg så en med pest reciterede den du'a Allâhs Udvalgte, min Tabîb, Sayyidunâ Rasûlullâh ('alayhi wa âlihî afdalu as-salâtu wa at-taslîm) har belært os. Jeg har i mit liv altid gjort dette, når jeg så en syg person, og al lovprisning tilkommer Allâh, at jeg til dags dato aldrig har fået nogle af de sygdomme, og ved Allâhs vilje og Nåde, heller aldrig vil få dem nogensinde." (fra Sîrat A'lâ hadrat med henvisning til Hâyat-e-A'lâ hadrat).
Og sandeligt viste det sig senere, at det ikke var pest, og trods at pest forblev udbredt i området i mange år frem, blev han aldrig ramt af det. Må Allâh ophøje sin Elskedes sande elskeres rang.

Man bør tage denne du'a til sig og øve den og lære andre om den. Den kan og bør reciteres imod alle slags sygdomme - pånær feber. Men det kræver som sagt, at man inderligt og oprigtigt elsker Profeten (sallallâhu 'alayhi wa sallam) og hans nære og elskede, og udviser den største respekt og ikke betragter ham som et almindeligt menneske som os syndige, men et fejlfrit eksemplarisk menneske, om hvem det mindste vi ved er, at han er et menneske, men det bedste menneske og en nûr (et lys) fra Skaberen.

Skaberens grænseløse Barmhjertighed

Der er ingen grænser for Rabbu Habîbi l-Kibriyâs (subhânahû wa ta'âlâ) nåde og barmhjertighed. Qâsimu Rizqillâh, Fordeleren af Allâhs rizq ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) plejede at gøre denne du'â:

Allâhumma innaka 'afuwwun, tuhibbu l-'afwa fa'fu 'annî Yâ Ghâfur
O' Allâh, sandeligt er den tilgivende, Du elsker at tilgive, så tilgiv mig, O' tilgiver

Det er så elsket for Rabb al-'âlamîn at tilgive, at Han siger:

If you did not sin, Allah would bring fourth a people who would sin and
[then] seek forgiveness and Allah would forgive them. (Muslim, Tirmidhi)

Må den så Tilgivende Allâh skænke os tawfîq til at bede om tilgivelse for vores synder, og må Han skænke os Sin Elskedes ('alayhi as-salâtu wa s-salâm) forbøn på Dommedagen.

Note: Qâsimu Rizqillâh en er titel Sayyidûna wa Hujjatunâ Rasûlullâh ('alayhi afdalu as-salâtu wa at-taslîm) besidder og det fremgår af blandt Sahih al-Bukhâri. Der vil inshâ' Allâhu ta'âlâ komme et indlæg om dette i fremtiden, bi idhnillâh.

Få opfyldt drømmen om at få Drømmen

Den store Imâm og Mujaddid Shaykh al-Islâm Ahmad Ridâ Khân al-Hanafî (må Allah være veltilfreds med ham) skriver i Fatawa Ridwiyya, bind 4, side 158, forlag Bariq al-Manar beretter en hadith med henvisning til al-Dur al-Munazzam af Imâm Abu l-Qâsim Muhammad al-Luluwi (må Allâh belønne ham) at Skaberens Elskede og Udvalgte, Universets Nåde, Kildens til hjertets glæde Sayyidunâ wa Mawlânâ wa Karîmunâ wa Shafî'inâ Muhammad al-Mustafâ al-Mujtabâ ('alayhi afdalu as-salâtu wa at-taslîm, må Allâh Subhânahû wa ta'âlâ overøse Deres grav med velsignelser og fredshilsener svarende til antallet af atomer i universet fra første dag til Dommedagen) sagde:

man salla 'alâ rûhi Muhammadin fi l-arwâhi wa 'alâ jasadihî fi l-ajsâdi wa 'alâ qabrihî fi l-qubûri raânî fî manâmihî wa man raânî fî manâmihî raânî yawma l-qiyâmati wa man raânî yawma l-qiyâmati shafa'tu lahû wa man shafa'tu lahû shariba min hawdî wa harrama Allâhu jasadahû 'ala n-nâr

hvilket betyder

"den som sender velsignelser (salawât) på Muhammads sjæl ('alayhi wa 'alâ rûhihî afdalu as-salâtu wa at-taslîm) over alle sjæle, og på Deres krop ('alayhi wa 'alâ jasadihî afdalu as-salâtu wa at-taslîm) over alle kroppe, og på Deres grav ('alayhi wa 'alâ qabrihî afdalu as-salâtu wa at-taslîm) over alle grave, vil se mig i hans drøm. Og den som ser mig i sin drøm, vil se mig på Dommedagen. Og den som ser mig på Dommedagen, for denne vil jeg bede om tilgivelse (shafâ'at), og den jeg beder om tilgivelse (shafâ'at) for vil drikke af min brønd (hawd al-kawthar), og Allâh (subhânahû wa ta'âlâ) vil gøre Ilden forbudt på dennes krop"

Subhân Allâh, må Allâh skænke os alle synet af den Ophøjede, den Udvalgte, Imâm al-Anbiyâ wa al-Mursalîn, Nabi ar-Rahmati (sallallâhu 'alayhi wa sallam) i vores drøm.

Allahumma sallî 'alâ rûhi Sayyidinâ Muhammadin fi l-arwâhi wa 'alâ jasadihî fi l-ajsâdi wa 'alâ qabrihî fi l-qubûri wa 'alâ âlihî wa sahbihî wa sallim.

اللهم صلى على روح سيدنا محمد في الارواح و على جسده في الاجساد و على قبره في القبور و على آله و صحبه و سلم

[Shaykh al-Islâm sayyidî wa sanadî Mawlânâ Imâm Ahmad Ridâ Khân (rahimahullah): Sirât Mustafâ Jâni Rahmat ('alayhi afdalu as-salâtu wa at-taslîm), bind 2, side 368]

Denne salâwat findes også i Dalâil al-Khayrât (først i læsning for den trejde dag, onsdag)

In nalti yâ rîha al-sabâ

Læs følgende lovprisning til Rasûlullâh (sallallâhu 'alayhi wa sallam) af Imam Zayn al-'Âbidîn (radî Allâhu 'anhu). Det vil styrke jeres imân, in shâ' Allâh

Mustafa khayr al-warâ

A translation of Imam Ahmad Rida Khan Barelwi's na'at which begins with the words
"Mustafa khairul waraa ho"

1. You are Mustafa and the greatest benefactor;
You are our Master here and in the hereafter.

2. For the sake of your illustrious and noble ancestors;
Extend your merciful protection also to us the sinners.

3. If you will exclude us from your grace and mercy;
Who else will ever take us into the fold of his loyalty?

4. The vicious constantly laugh at your Prophetic vocation;
You continuously shed tears and pray for their salvation.

5. The ignoble people miss no chance of demonstrating their enmity;
Even then you pray for their welfare and prosperity.

6. We are the same desert of incredible miserliness;
You are the same unfathomable ocean of forgiveness.

7. We are the same unworthy lot, who deserve to be rejected;
You are the same worthy Prophet, who tries to get us accepted.

8. We are the same hardened criminals against humanity;
You are the same gold-mine of sublime morality.

9. We are the same rude practitioners of despicable infidelity;
You are the same embodiment of transparent sincerity.

10. We are the same bad people, who are addicted to insinuation;
You are the same Allah's Mercy for the whole creation.

11. The sky may change or the world may undergo alteration;
You are above this process of change by Allah's Ordination.

12. May we never doubt your unique status and permanence;
You are far above the elements of forgetfulness and transience.

13. You always remembered us in this world, indeed;
You will surely not forget us in our time of need.

14. You did not ignore us at the moment of your birth;
How can we presume that you will not remember us after our death?

15. If you were to forget to become our intercessor;
May I submit what would then happen, O Master .

16. To us such a terrible misfortune would befall;
Your kind heart would not like it at all.

17. To us such an ill-fated calamity would happen;
That it would move your tender heart to compassion.

18. Such a disastrous tragedy would occur instantly;
To save us trom which you have prayed constantly.

19. The ill-starred people would suffer a dreadful destruction;
The dust particles would scatter and burn in the infernal conflagration.

20. Satan, the rejected, alone would feel happy over this sad situation;
Who would feel sorry for us over our untimely annihilation?

21. You would, by Allah, you would feel concerned despite our impiety;
We wish to sacrifice our hearts and souls over your mighty morality.

22. May Allah save you always from such a pain;
And punish your enemies for their hate and disdain.

23. How can sorrow and pain dare to harm your personality?
You actually remove the pain of those sinners who are in agony.

24. Allah always sends His choicest blessings on you, O Mustafa;
On the other hand you constantly and wholeheartedly praise Allah.

25. May He keep on bestowing His favours and may you continue receiving;
Till He may start wishing the same for us that you are wishing.

26. May He give you, and in turn may you give us your bounty!
And may this generous chain continue functioning till eternity.

27. O Raza! Why should we allow the anxiety to shatter our senses;
When our Prophet has the authority to redress all the grievances

Og den Allâh har skænket viden, har viden

Allahumma salli 'alâ sayyidinâ Muhammadin wa 'alâ âlihî wa ashâbihi wa bârik wa sallim

Hudhayfa sagde: ”Allâhs Budbringer holdte en tale for os, hvori han ikke efterlod noget som helst af det, som ville ske helt indtil den Sidste Time [Dommedagen] kom. Hvem der end huskede det, huskede det, og hvem der end glemte det, glemte det. Et stort antal af mine ledsagere har vidst dette. Hver gang noget af det skete [dvs. gik i opfyldelse], genkendte jeg det og huskede det på samme måde, som en person husker ansigtet på en person, der er bortrejst og som han genkender, når han ser ham igen.” Hudhayfa sagde videre: ”Jeg ved ikke, om hvorvidt mine ledsagere må have glemt det, eller foregivet at glemme det, men Allâhs Sendebud udelod ikke ophavsmanden til hver en katastrofe, som ville ske indtil enden af verden. Der var mere end tre hundrede af dem. Han identificerede disse [personer] for os, hver med hans eget navn, hans faders navn og hans stamme.” [Abû Dâwûd, al-Bukhâri og Muslim]

Abû Dharr sagde: ”Da Allâhs Sendebud forlod os, var der ikke [så lidt som] en fugl, der fløj i himlen, som han ikke havde givet os viden om [dvs. fortalt os om].” [Ibn Hanbal og at-Tabarâni]

Stands venligst bjergene... Gør de shirk?

Allahumma salli 'alâ sayyidinâ Muhammadin, wa 'alâ âlihî wa ashâbihî wa azwâjihî wa ummatihî...

Ibn ‘Umar sagde: ”Vi ledsagede Allâhs Sendebud på en rejse, da en beduin kom hen til ham. Han spurgte: ”Beduin, hvor skal du hen?” Han svarede: ”Hen til min familie.” Han sagde: ”Vil du have noget godt?” Manden spurgte: ”Hvad er det?” Sendebudet svarede: ”At du bevidner, at der ingen Gud er, men Allâh alene, uden nogen partner. Og at Muhammad er Hans tjener og Sendebud.” Beduinen spurgte: ”Hvem vil afgive vidnesbyrd til det, du siger?” Han svarede: ”Dette mimose-træ.” Det [træet] gik frem fra hjørnet af flodlejet, furende hen af jorden, indtil det stod for ham. Han [Sendebudet] bad det bevidne tre gange og det gjorde sådan [bevidnede] og vendte tilbage til dets plads. [Ad-Darimi, al-Bayhaqi og al-Bazzar]

Fra Burayda: ”En beduin bad Sendebudet om et tegn [mirakel] og han sagde til ham: ”Fortæl det træ, at Allâhs Sendebud kalder på det.” Træet slyngede sig til højre og venstre, frem og tilbage, hev sine rødder op [af jorden] og kom, mens jorden blev revet i stykker, slæbende med sine støvede rødder, hen og stillede sig foran Sendebudet. Det [træet] sagde: ”Fred være med dig, Allâhs Sendebud.” Beduinen sagde: ”Giv den ordre til at gå tilbage til dets plads.” Det returnerede, sænkede sine rødder og blev rolig igen.” Beduinen udbrød: ”Giv mig tilladelse til gøre knæfald for dig.” Sendebudet sagde: ”Hvis jeg havde kommanderet nogen til at gøre knæfald for nogen, ville jeg kommandere hustruen til at gøre knæfald for sin mand.” Beduinen sagde derpå: ”Giv mig da tilladelse til at kysse dine hænder og fødder.” Han gav ham lov dertil.” [Al-Bazzar]

Ibn Mas’ûd sagde: ”Vi plejede at høre maden [Profetens mad] glorificere dens Herre, mens den blev spist.” [Al-Bukhâri og at-Tirmidhi]
I en anden version: ”Vi spiste sammen med Allâhs Sendebud og kunne høre maden glorificere dens Herre.”
Anas sagde: ”Profeten, må Allâh velsigne ham og skænke ham fred, tog en håndfuld af småsten og de [småstenene] glorificerede Allâh i hænderne på Allâhs Sendebud, så [højt] at vi kunne høre deres glorifikation. Så hældte han dem i hånden på Abû Bakr og de fortsatte med at glorificere Allâh, og så [lagde han dem] i vores hænder, og de blev ved med at glorificere derfra.” [Ibn ’Asakir]
Abû Dharr berettede noget tilsvarende dette og tilføjede at de glorificerede Allâh i hænderne på ’Umar og ’Uthmân [efter Abû Bakr]. [At-Tabarani, al-Bayhaqi og al-Bazzar]
’Ali sagde: ”Vi var i Mekka sammen med Allâhs Budbringer og han kom forbi en af dens egne. Hvert eneste træ og bjerg han passerede, sagde til ham: ”Fred være med dig, Allâhs Budbringer.” [Ad-Darimi og at-Tirmidhi]
Jâbir ibn Samûra berettede at Profeten sagde: ”Jeg kender en sten i Mekka, som plejede at hilse på mig.” [Muslim] Det siges at være Den Sorte Sten [fra Paradiset].
’Â’isha berettede at Profeten sagde: ”Da Jibrîl kom til mig med budskabet, skete det at hver eneste sten eller træ jeg passerede, sagde til mig: ”Fred være med dig, Allâhs Sendebud.” [Al-Bazzar]
Jâbir ibn ’Abdullâh sagde: ”Hvert eneste træ eller sten som Profeten passerede gjorde knæfald for ham.” [Al-Bayhaqi]
Ibn ’Abbâs sagde, at da Profeten omsluttede ham og hans sønner i en kåbe og bad for at de ville blive sløret fra ilden, præcis som han havde tilsløret dem med sin kåbe, sagde væggene i huset: ”Âmîn, Âmîn.” [Ibid]
Ja’far ibn Muhammad berettede fra sin far: ”Profeten var syg og Jibrîl bragte ham en tallerken med granatæbler og druer. Profeten spiste fra den, og glorificerede Allâh.”
Anas sagde: ”Profeten, Abû Bakr, ’Umar og ’Uthmân gik op af Uhud. Det [bjerget] rystede under dem. Han [Sendebudet] sagde: ”Stå fast. En profet [Nabi], en sandsiger [siddîq], og to martyrer er oven på dig.” [Al-Bukhâri og Ibn Mâjah]

Fra “Muhammad Messenger of Allâh, Ash-Shifa” of Qadi ’Iyad. Side 165 og 169-170 den engelske oversættelse af Aisha Abdarrahman Bewley.


Subhân Allâh... !

Yâ Rasûlullâh, 'alayka as-salâtu wa as-salâmu kathîran kathîran kathîrâ... Fidâka Abî wa Ummî Yâ Rasûlullâh...

Just a man like me...

As-salâmu 'alaykum wa rahmatullâhi wa barakâtuhu

Kære venner. Det er efterhånden blevet en vanesag at møde visse folks forsøg på at forhindre folk i at lovprise, den hvis navn lovpriser sig selv, den hvis lovprisning Skaberen af universet har ophøjet. 'alayhi as-salâtu wa as-salâm...

Disse folk som er jaloux, og ikke kan tåle at andre ophøjes frem for dem selv, forsøger at bilde folk ind at Koranen og Sunnaen forbyder for meget lovprisning af ham. Og næste step er, at man så videre siger: "Jamen han er jo bare en, du ved.. en ligesom os..." Og så: "Ja... så lad være med at lovprise så meget... du ved... vi er her også... vi tør ikke sige det direkte, men..altså... du ved, kunne I ikke gøre lidt mere ud af sprede vores navne i hverdagen?".

La Hawla walâ Quwatta illâ billâh, må Allâh tilgive mig og vise mig vejen fremad

Ibn Kathîr er en personlighed, som de fleste er bekendte med og som disse jaloux lovprisnings-forbrydere tit anvender som kilde. For neden vil jeg dele en enkelt af de af Imâm ibn Kathîr citerede hadîth om Profeten 'alayhi as-salâtu wa as-salâm.

På side 30 i den engelske udgave af Ibn Kathîrs bog: Profetens mirakler.

Imam Al-Bukhari beretter at 'Abdullâh ibn Mas’ûd sagde: Vi var på rejse sammen med Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm). Da vores vandforsyninger var udtømte, sagde han: ”Hent en ’container’ med lidt vand i”. De hentede en ’container’ med en lille smule vand i. Han lagde sin hånd i den og sagde: ”Liv beror på velsignet renlighed and velsignelse er fra Allah, den Ophøjede.” Han (ibn Mas’ûd) sagde: ”Jeg så vand strømme ud af Profetens ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) fingre og vi plejede at høre den mad, som Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) indtog, lovprise Allâh, den Ophøjede.”

Kære alle, jeg tillader mig hermed at sende en uforbeholden udfordring til enhver som læser disse ord, ja, endda hele menneskeheden:

Den, som siger, at Profeten (saws) er ligesom ham, lad mig se vand strømme ud af hans fingre og lad mig høre hans mad lovprise Allâh den ophøjede højlydt. Ja, hvis nogen beretter at have hørt mad lovprise, må det altså betyde at lovprisningen foregik højt... hvordan skulle den ellers kunne høres. Så de typer, som mener det er en nyopfindelse i Islâm at lovprise med høj lyd... Ja... de burde lære noget af maden.
Det nytter ikke noget kun at have Koran og Sunnah ved sig. Man skal også tage og læse den og forstå den, kære venner. Vid, at et æsel kan blive brugt til at transportere bøger hele dets levetid... Skønt, det bliver altså ikke en dyt klogere af den grund.

Vel hører han sit folk

Imâm al-Ghazâli, rahmatullâhi ta'âlâ 'alayhi, skriver:

Profeten, sallallâhu 'alayhi wa sallam, sagde: "Ti gode gerninger bliver skrevet til enhver fra mit folk som søger velsignelse (as-salât) over mig , og ti slette gerninger bliver udvisket fra dennes regnskab. Og han, sallallâhu 'alayhi wa sallam, sagde: "Ingen sender en fredshilsen (as-salâm) til mig, uden at Allâh returnerer min sjæl til mig, så jeg selv kan besvare hilsenen.

Allâhs Sendebud, sallallâhu 'alayhi wa sallam, sagde: "Hvis nogen (skriftligt) nedskriver en velsignelse over mig, vil englene ikke ophøre med at søge om tilgivelse for denne, sålænge mit navn står i den bog (eller på det papir)." Han, sallallâhu 'alayhi wa sallam, sagde yderligere: "Der er engle på jorden som rejser rundt for at bringe mit folks fredshilsener til mig.

Det berettes at 'Umar ibn al-Khattâb, må Allâh være tilfreds med ham, efter Profetens, sallallâhu 'alayhi wa sallam, bortgang blev hørt grædende: "Du betyder mere for mig end min far og mor, O Allâhs Sendebud! Der var engang en palmetræstub, som du plejede at stå ved, når du talte til folk. Men da folkemængden steg, indførte du en talerstol, så alle kunne høre dig. Træstubben sørgede og begrædede adskillelsen fra dig, indtil du lagde din hånd over den og beroligede den. Endnu større ret har vi dit folk til at længes efter samme, for nu er du skilt fra os.

Du betyder mere for mig end min far og mor, O Allâhs Sendebud! Så storslået er din værdi i Hans Syn, at Han (Allâh) har sat lighedstegn mellem lydighed over for dig, med lydighed over for Ham selv, for Han, Storslået og Prægtig er Han, sagde: "Den, som adlyder Sendebudet adlyder Allâh" (an-Nisâ, 4:80)