Sjælenes tilstand og kontakt til denne verden efter døden

Shaykh Muhaqqiq ’Abd al-Haqq Muhaddith al-Dahlawi nævner i sin kommentar til Miskhat, i kapitlet om at besøge grave, at det at give almisse på vejne af en død person i syv dage efter at han forlader jorden er en god handling, og det gavner den døde. Den døde modtager belønning for den almisse som gives på dennes vejne, og de bønner der gøres for denne. Der er mange sahih hadith om dette, f.eks. om at uddele vand. I beretninger kommer også at den døde persons sjæl besøger sit hjem hver uge natten til fredag og håber på, at der vil blive almisse på dennes vejne.I sjette kapitel af sin bog Kash al-Ghita citerer han beretninger om, at de dødes sjæle vender tilbage til deres hjem natten til fredag, på ’id-dagene, Ashura-dagen og Shab al-Bara’at (15. Shabaan). Sjælen venter uden for hjemmet og siger med sørgmodigt stemme: Åh min familie, åh mine børn, åh mine bekendte. Vær barmhjertige over for os ved at give almisse.I sin bog Sharh al-Sudur har den store Imam Jalal al-Din al-Suyuti berettet en masse hadith om sjælenes besøg af deres hjem. Nogle fremstiller en del af disse hadith for at være svage. Det skal bemærkes, at i sådanne emner, som ikke vedrører halal og haram eller vigtige trosspørgsmål, så er selv svage hadith gyldige at inddrage, derfor er selv de svage hadith ifølge de lærdes konsensus gyldige som argument ved et sådant emne.Det er berettet fra den barmhjertige Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham): Sandeligt er denne verden en have (paradis) for de vantro, og et fængsel for de troende. Når en troendes sjæl forlader dennes krop, så er det som eksemplet af en person, som var spærret inde i en fængselscelle, der nu er blevet løsladt. Han begynder derfor at rejse rundt på jorden, og bevæge sig frit. Beretningen fra Abu Bakr bin Abi Shayba lyder: Når en troende forlader denne verden, bliver hans veje åbnet, så han kan rejse hvor han vil.Ibn Abi Dunya og Bayhaqi beretter fra Sa’id ibn Musayb (Allah være tilfreds med dem begge), at den ærede Salaman Farsi (Allah være tilfreds med ham) og den ærede ’Abdullah ibn Salam (Allah være tilfreds med ham) mødte hinanden. Den ene sagde til den anden, at hvis du dør før mig, så skal du fortælle mig, om hvad der sker derover. Den anden spurgte: Kan de levende og de døde mødes? Den første svarede: Ja, de troendes sjæle er i Paradiset. De har mulighed for at tage derhen, hvor de vil.Det berettes fra den ædle Salaman Fari (Allah være tilfreds med ham): Sandeligt er sjælene af de troende, som har forladt jorden, i Barzakh (et opholdssted imellem denne verden og det Hinsides) af Jorden, og bevæger sig frit hvorend de ønsker. Sjælene af de ikke-troende, som har forladt jorden, er indespærret i Sijjin.I Sharh al-Sudur nævnes beretningen af Ibn Abi Dunya fra den ædle Malik bin Anas (Allah være tilfreds med ham), som sagde: En hadith har nået mig, (som siger) at de troendes sjæle er fri. De bevæger sig hen, hvor de vil.I samme bog nævner den store Imam Jalal al-Din al-Suyuti (Allah være ham nådig), at Imam Abu ’Umar ibn Abd al-Birr nævner, at det er almindeligt kendt, at martyrenes sjæle er i Paradiset, og de andre troendes sjæle er tæt ved deres grave. De kommer og går, som de vil (dvs. bevæger sit frit).’Allama Manawi skriver i sin Tafsir Sharh al-Jami’ al-Saghir: Sandeligt, når sjælen adskilles fra dets skjold, og sættes fri fra dens indespærret tilstand via døden, så bevæger den sig frit. Qadi Thanaullah skriver i Tadhkira al-Mawta, at Awliyas sjæle vandrer i himlene, på jorden og i Paradiset. De går hen, hvor de vil.Khazana al-Riwayat beretter fra ædle lærde, at sjælene sættes fri natten til fredag, og de spreder sig. Først kommer til deres grave, så til deres hjem.Død betyder ikke at sjælen dør, men at sjælen adskilles fra kroppen. Sjælen forbliver levende, som det kommer i hadith: Man er blevet skabt for at leve forevigt. På samme måde, som de havde kontakt i det fysiske liv, har de det stadig (efter døden). Hver fredag bliver gerningerne af ens børn for hele ugen præsenteret for forældrene, når de har forladt jorden. De bliver tilfredse ved at se de gode gerninger, og triste ved at se de dårlige.

Ovenstående er kompileret ved uddrag fra Shaykh al-Islam wa al-Muslimin A'lâ Hadrat Imam Ahmad Rida Khans (må Allah være tilfreds med ham) bog om sjælenes tilbagevenden.