Mercy for Mankind

lørdag, juli 02, 2005

Stands venligst bjergene... Gør de shirk?

Allahumma salli 'alâ sayyidinâ Muhammadin, wa 'alâ âlihî wa ashâbihî wa azwâjihî wa ummatihî...

Ibn ‘Umar sagde: ”Vi ledsagede Allâhs Sendebud på en rejse, da en beduin kom hen til ham. Han spurgte: ”Beduin, hvor skal du hen?” Han svarede: ”Hen til min familie.” Han sagde: ”Vil du have noget godt?” Manden spurgte: ”Hvad er det?” Sendebudet svarede: ”At du bevidner, at der ingen Gud er, men Allâh alene, uden nogen partner. Og at Muhammad er Hans tjener og Sendebud.” Beduinen spurgte: ”Hvem vil afgive vidnesbyrd til det, du siger?” Han svarede: ”Dette mimose-træ.” Det [træet] gik frem fra hjørnet af flodlejet, furende hen af jorden, indtil det stod for ham. Han [Sendebudet] bad det bevidne tre gange og det gjorde sådan [bevidnede] og vendte tilbage til dets plads. [Ad-Darimi, al-Bayhaqi og al-Bazzar]

Fra Burayda: ”En beduin bad Sendebudet om et tegn [mirakel] og han sagde til ham: ”Fortæl det træ, at Allâhs Sendebud kalder på det.” Træet slyngede sig til højre og venstre, frem og tilbage, hev sine rødder op [af jorden] og kom, mens jorden blev revet i stykker, slæbende med sine støvede rødder, hen og stillede sig foran Sendebudet. Det [træet] sagde: ”Fred være med dig, Allâhs Sendebud.” Beduinen sagde: ”Giv den ordre til at gå tilbage til dets plads.” Det returnerede, sænkede sine rødder og blev rolig igen.” Beduinen udbrød: ”Giv mig tilladelse til gøre knæfald for dig.” Sendebudet sagde: ”Hvis jeg havde kommanderet nogen til at gøre knæfald for nogen, ville jeg kommandere hustruen til at gøre knæfald for sin mand.” Beduinen sagde derpå: ”Giv mig da tilladelse til at kysse dine hænder og fødder.” Han gav ham lov dertil.” [Al-Bazzar]

Ibn Mas’ûd sagde: ”Vi plejede at høre maden [Profetens mad] glorificere dens Herre, mens den blev spist.” [Al-Bukhâri og at-Tirmidhi]
I en anden version: ”Vi spiste sammen med Allâhs Sendebud og kunne høre maden glorificere dens Herre.”
Anas sagde: ”Profeten, må Allâh velsigne ham og skænke ham fred, tog en håndfuld af småsten og de [småstenene] glorificerede Allâh i hænderne på Allâhs Sendebud, så [højt] at vi kunne høre deres glorifikation. Så hældte han dem i hånden på Abû Bakr og de fortsatte med at glorificere Allâh, og så [lagde han dem] i vores hænder, og de blev ved med at glorificere derfra.” [Ibn ’Asakir]
Abû Dharr berettede noget tilsvarende dette og tilføjede at de glorificerede Allâh i hænderne på ’Umar og ’Uthmân [efter Abû Bakr]. [At-Tabarani, al-Bayhaqi og al-Bazzar]
’Ali sagde: ”Vi var i Mekka sammen med Allâhs Budbringer og han kom forbi en af dens egne. Hvert eneste træ og bjerg han passerede, sagde til ham: ”Fred være med dig, Allâhs Budbringer.” [Ad-Darimi og at-Tirmidhi]
Jâbir ibn Samûra berettede at Profeten sagde: ”Jeg kender en sten i Mekka, som plejede at hilse på mig.” [Muslim] Det siges at være Den Sorte Sten [fra Paradiset].
’Â’isha berettede at Profeten sagde: ”Da Jibrîl kom til mig med budskabet, skete det at hver eneste sten eller træ jeg passerede, sagde til mig: ”Fred være med dig, Allâhs Sendebud.” [Al-Bazzar]
Jâbir ibn ’Abdullâh sagde: ”Hvert eneste træ eller sten som Profeten passerede gjorde knæfald for ham.” [Al-Bayhaqi]
Ibn ’Abbâs sagde, at da Profeten omsluttede ham og hans sønner i en kåbe og bad for at de ville blive sløret fra ilden, præcis som han havde tilsløret dem med sin kåbe, sagde væggene i huset: ”Âmîn, Âmîn.” [Ibid]
Ja’far ibn Muhammad berettede fra sin far: ”Profeten var syg og Jibrîl bragte ham en tallerken med granatæbler og druer. Profeten spiste fra den, og glorificerede Allâh.”
Anas sagde: ”Profeten, Abû Bakr, ’Umar og ’Uthmân gik op af Uhud. Det [bjerget] rystede under dem. Han [Sendebudet] sagde: ”Stå fast. En profet [Nabi], en sandsiger [siddîq], og to martyrer er oven på dig.” [Al-Bukhâri og Ibn Mâjah]


Fra “Muhammad Messenger of Allâh, Ash-Shifa” of Qadi ’Iyad. Side 165 og 169-170 den engelske oversættelse af Aisha Abdarrahman Bewley.


Subhân Allâh... !

Yâ Rasûlullâh, 'alayka as-salâtu wa as-salâmu kathîran kathîran kathîrâ... Fidâka Abî wa Ummî Yâ Rasûlullâh...