Og den Allâh har skænket viden, har viden

Allahumma salli 'alâ sayyidinâ Muhammadin wa 'alâ âlihî wa ashâbihi wa bârik wa sallim

Hudhayfa sagde: ”Allâhs Budbringer holdte en tale for os, hvori han ikke efterlod noget som helst af det, som ville ske helt indtil den Sidste Time [Dommedagen] kom. Hvem der end huskede det, huskede det, og hvem der end glemte det, glemte det. Et stort antal af mine ledsagere har vidst dette. Hver gang noget af det skete [dvs. gik i opfyldelse], genkendte jeg det og huskede det på samme måde, som en person husker ansigtet på en person, der er bortrejst og som han genkender, når han ser ham igen.” Hudhayfa sagde videre: ”Jeg ved ikke, om hvorvidt mine ledsagere må have glemt det, eller foregivet at glemme det, men Allâhs Sendebud udelod ikke ophavsmanden til hver en katastrofe, som ville ske indtil enden af verden. Der var mere end tre hundrede af dem. Han identificerede disse [personer] for os, hver med hans eget navn, hans faders navn og hans stamme.” [Abû Dâwûd, al-Bukhâri og Muslim]

Abû Dharr sagde: ”Da Allâhs Sendebud forlod os, var der ikke [så lidt som] en fugl, der fløj i himlen, som han ikke havde givet os viden om [dvs. fortalt os om].” [Ibn Hanbal og at-Tabarâni]

Stands venligst bjergene... Gør de shirk?

Allahumma salli 'alâ sayyidinâ Muhammadin, wa 'alâ âlihî wa ashâbihî wa azwâjihî wa ummatihî...

Ibn ‘Umar sagde: ”Vi ledsagede Allâhs Sendebud på en rejse, da en beduin kom hen til ham. Han spurgte: ”Beduin, hvor skal du hen?” Han svarede: ”Hen til min familie.” Han sagde: ”Vil du have noget godt?” Manden spurgte: ”Hvad er det?” Sendebudet svarede: ”At du bevidner, at der ingen Gud er, men Allâh alene, uden nogen partner. Og at Muhammad er Hans tjener og Sendebud.” Beduinen spurgte: ”Hvem vil afgive vidnesbyrd til det, du siger?” Han svarede: ”Dette mimose-træ.” Det [træet] gik frem fra hjørnet af flodlejet, furende hen af jorden, indtil det stod for ham. Han [Sendebudet] bad det bevidne tre gange og det gjorde sådan [bevidnede] og vendte tilbage til dets plads. [Ad-Darimi, al-Bayhaqi og al-Bazzar]

Fra Burayda: ”En beduin bad Sendebudet om et tegn [mirakel] og han sagde til ham: ”Fortæl det træ, at Allâhs Sendebud kalder på det.” Træet slyngede sig til højre og venstre, frem og tilbage, hev sine rødder op [af jorden] og kom, mens jorden blev revet i stykker, slæbende med sine støvede rødder, hen og stillede sig foran Sendebudet. Det [træet] sagde: ”Fred være med dig, Allâhs Sendebud.” Beduinen sagde: ”Giv den ordre til at gå tilbage til dets plads.” Det returnerede, sænkede sine rødder og blev rolig igen.” Beduinen udbrød: ”Giv mig tilladelse til gøre knæfald for dig.” Sendebudet sagde: ”Hvis jeg havde kommanderet nogen til at gøre knæfald for nogen, ville jeg kommandere hustruen til at gøre knæfald for sin mand.” Beduinen sagde derpå: ”Giv mig da tilladelse til at kysse dine hænder og fødder.” Han gav ham lov dertil.” [Al-Bazzar]

Ibn Mas’ûd sagde: ”Vi plejede at høre maden [Profetens mad] glorificere dens Herre, mens den blev spist.” [Al-Bukhâri og at-Tirmidhi]
I en anden version: ”Vi spiste sammen med Allâhs Sendebud og kunne høre maden glorificere dens Herre.”
Anas sagde: ”Profeten, må Allâh velsigne ham og skænke ham fred, tog en håndfuld af småsten og de [småstenene] glorificerede Allâh i hænderne på Allâhs Sendebud, så [højt] at vi kunne høre deres glorifikation. Så hældte han dem i hånden på Abû Bakr og de fortsatte med at glorificere Allâh, og så [lagde han dem] i vores hænder, og de blev ved med at glorificere derfra.” [Ibn ’Asakir]
Abû Dharr berettede noget tilsvarende dette og tilføjede at de glorificerede Allâh i hænderne på ’Umar og ’Uthmân [efter Abû Bakr]. [At-Tabarani, al-Bayhaqi og al-Bazzar]
’Ali sagde: ”Vi var i Mekka sammen med Allâhs Budbringer og han kom forbi en af dens egne. Hvert eneste træ og bjerg han passerede, sagde til ham: ”Fred være med dig, Allâhs Budbringer.” [Ad-Darimi og at-Tirmidhi]
Jâbir ibn Samûra berettede at Profeten sagde: ”Jeg kender en sten i Mekka, som plejede at hilse på mig.” [Muslim] Det siges at være Den Sorte Sten [fra Paradiset].
’Â’isha berettede at Profeten sagde: ”Da Jibrîl kom til mig med budskabet, skete det at hver eneste sten eller træ jeg passerede, sagde til mig: ”Fred være med dig, Allâhs Sendebud.” [Al-Bazzar]
Jâbir ibn ’Abdullâh sagde: ”Hvert eneste træ eller sten som Profeten passerede gjorde knæfald for ham.” [Al-Bayhaqi]
Ibn ’Abbâs sagde, at da Profeten omsluttede ham og hans sønner i en kåbe og bad for at de ville blive sløret fra ilden, præcis som han havde tilsløret dem med sin kåbe, sagde væggene i huset: ”Âmîn, Âmîn.” [Ibid]
Ja’far ibn Muhammad berettede fra sin far: ”Profeten var syg og Jibrîl bragte ham en tallerken med granatæbler og druer. Profeten spiste fra den, og glorificerede Allâh.”
Anas sagde: ”Profeten, Abû Bakr, ’Umar og ’Uthmân gik op af Uhud. Det [bjerget] rystede under dem. Han [Sendebudet] sagde: ”Stå fast. En profet [Nabi], en sandsiger [siddîq], og to martyrer er oven på dig.” [Al-Bukhâri og Ibn Mâjah]

Fra “Muhammad Messenger of Allâh, Ash-Shifa” of Qadi ’Iyad. Side 165 og 169-170 den engelske oversættelse af Aisha Abdarrahman Bewley.


Subhân Allâh... !

Yâ Rasûlullâh, 'alayka as-salâtu wa as-salâmu kathîran kathîran kathîrâ... Fidâka Abî wa Ummî Yâ Rasûlullâh...