Mercy for Mankind

onsdag, juni 22, 2005

Just a man like me...

As-salâmu 'alaykum wa rahmatullâhi wa barakâtuhu

Kære venner. Det er efterhånden blevet en vanesag at møde visse folks forsøg på at forhindre folk i at lovprise, den hvis navn lovpriser sig selv, den hvis lovprisning Skaberen af universet har ophøjet. 'alayhi as-salâtu wa as-salâm...

Disse folk som er jaloux, og ikke kan tåle at andre ophøjes frem for dem selv, forsøger at bilde folk ind at Koranen og Sunnaen forbyder for meget lovprisning af ham. Og næste step er, at man så videre siger: "Jamen han er jo bare en, du ved.. en ligesom os..." Og så: "Ja... så lad være med at lovprise så meget... du ved... vi er her også... vi tør ikke sige det direkte, men..altså... du ved, kunne I ikke gøre lidt mere ud af sprede vores navne i hverdagen?".

La Hawla walâ Quwatta illâ billâh, må Allâh tilgive mig og vise mig vejen fremad

Ibn Kathîr er en personlighed, som de fleste er bekendte med og som disse jaloux lovprisnings-forbrydere tit anvender som kilde. For neden vil jeg dele en enkelt af de af Imâm ibn Kathîr citerede hadîth om Profeten 'alayhi as-salâtu wa as-salâm.

På side 30 i den engelske udgave af Ibn Kathîrs bog: Profetens mirakler.

Imam Al-Bukhari beretter at 'Abdullâh ibn Mas’ûd sagde: Vi var på rejse sammen med Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm). Da vores vandforsyninger var udtømte, sagde han: ”Hent en ’container’ med lidt vand i”. De hentede en ’container’ med en lille smule vand i. Han lagde sin hånd i den og sagde: ”Liv beror på velsignet renlighed and velsignelse er fra Allah, den Ophøjede.” Han (ibn Mas’ûd) sagde: ”Jeg så vand strømme ud af Profetens ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) fingre og vi plejede at høre den mad, som Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) indtog, lovprise Allâh, den Ophøjede.”

Kære alle, jeg tillader mig hermed at sende en uforbeholden udfordring til enhver som læser disse ord, ja, endda hele menneskeheden:

Den, som siger, at Profeten (saws) er ligesom ham, lad mig se vand strømme ud af hans fingre og lad mig høre hans mad lovprise Allâh den ophøjede højlydt. Ja, hvis nogen beretter at have hørt mad lovprise, må det altså betyde at lovprisningen foregik højt... hvordan skulle den ellers kunne høres. Så de typer, som mener det er en nyopfindelse i Islâm at lovprise med høj lyd... Ja... de burde lære noget af maden.
Det nytter ikke noget kun at have Koran og Sunnah ved sig. Man skal også tage og læse den og forstå den, kære venner. Vid, at et æsel kan blive brugt til at transportere bøger hele dets levetid... Skønt, det bliver altså ikke en dyt klogere af den grund.