Vi mener det, når vi siger det

I dag støder man på bøger, hvori der står, at hvis man i bønnen, når man skal sende fredshilsner på Kilden til sjælens og hjertets glæde (sallallâhu 'alayhi wa sallam), dvs. reciterer as-salâmu alayka aiyyuha n-Nabiyyu wa rahmatullâhi wa barakatuh, kommer til at tænke på Den, som hele universet er blevet skabt for, den Elskede Profet (sallallâhu 'alayhi wa sallam), går bønnen i stykker og nogle trækker den længere og siger, at man bliver mushrik (afgudsdyrkere), da man har tilbedt Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Ydermere tilføjer de, at man kun må recitere denne sætning, som værende en gengivelse af noget gammelt, uden at mene det. Med sådanne beskidte tanker, der gives udtryk for, begynder man at tvivle på om disse også blot siger trosbekendelsen uden at mene det. Og Allah ved bedst. Hvilke besynderlige tanker, at man også skal lære Allâh, som har beordret os at bede, og igennem Sin Elskede lært os hvordan man beder, hvad tawhid og shirk er.

Lad os glæde vores hjerter med det Imâm al-Ghazâli (må Allah være ham nådig) siger om dette emne. Imamen skriver, at når man kommer til dette sted i bønnen, bør man koncentrere sig fuldt ud om Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Shah Abd al-Haq Muhaddith Dehlawi (rahmatullahi 'alayhi) tilføjer, at man efter at have sendt fredshilsenen bør for en kort stund vente, mens Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) besvarer hilsenen og derefter fortsætte bønnen. Baseret på autentiske kilder, så som al-Bukhari og Muslim, er det muslimernes tro, at når man hilser på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) modtager Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) denne i sin ophøjede grav og besvarer den. Lad os alle sende hilsner til Profeten (sallallahu alayhi wa sallam).