Sjælenes tilstand og kontakt til denne verden efter døden

Shaykh Muhaqqiq ’Abd al-Haqq Muhaddith al-Dahlawi nævner i sin kommentar til Miskhat, i kapitlet om at besøge grave, at det at give almisse på vejne af en død person i syv dage efter at han forlader jorden er en god handling, og det gavner den døde. Den døde modtager belønning for den almisse som gives på dennes vejne, og de bønner der gøres for denne. Der er mange sahih hadith om dette, f.eks. om at uddele vand. I beretninger kommer også at den døde persons sjæl besøger sit hjem hver uge natten til fredag og håber på, at der vil blive almisse på dennes vejne.I sjette kapitel af sin bog Kash al-Ghita citerer han beretninger om, at de dødes sjæle vender tilbage til deres hjem natten til fredag, på ’id-dagene, Ashura-dagen og Shab al-Bara’at (15. Shabaan). Sjælen venter uden for hjemmet og siger med sørgmodigt stemme: Åh min familie, åh mine børn, åh mine bekendte. Vær barmhjertige over for os ved at give almisse.I sin bog Sharh al-Sudur har den store Imam Jalal al-Din al-Suyuti berettet en masse hadith om sjælenes besøg af deres hjem. Nogle fremstiller en del af disse hadith for at være svage. Det skal bemærkes, at i sådanne emner, som ikke vedrører halal og haram eller vigtige trosspørgsmål, så er selv svage hadith gyldige at inddrage, derfor er selv de svage hadith ifølge de lærdes konsensus gyldige som argument ved et sådant emne.Det er berettet fra den barmhjertige Profet (Allahs fred og velsignelser være med ham): Sandeligt er denne verden en have (paradis) for de vantro, og et fængsel for de troende. Når en troendes sjæl forlader dennes krop, så er det som eksemplet af en person, som var spærret inde i en fængselscelle, der nu er blevet løsladt. Han begynder derfor at rejse rundt på jorden, og bevæge sig frit. Beretningen fra Abu Bakr bin Abi Shayba lyder: Når en troende forlader denne verden, bliver hans veje åbnet, så han kan rejse hvor han vil.Ibn Abi Dunya og Bayhaqi beretter fra Sa’id ibn Musayb (Allah være tilfreds med dem begge), at den ærede Salaman Farsi (Allah være tilfreds med ham) og den ærede ’Abdullah ibn Salam (Allah være tilfreds med ham) mødte hinanden. Den ene sagde til den anden, at hvis du dør før mig, så skal du fortælle mig, om hvad der sker derover. Den anden spurgte: Kan de levende og de døde mødes? Den første svarede: Ja, de troendes sjæle er i Paradiset. De har mulighed for at tage derhen, hvor de vil.Det berettes fra den ædle Salaman Fari (Allah være tilfreds med ham): Sandeligt er sjælene af de troende, som har forladt jorden, i Barzakh (et opholdssted imellem denne verden og det Hinsides) af Jorden, og bevæger sig frit hvorend de ønsker. Sjælene af de ikke-troende, som har forladt jorden, er indespærret i Sijjin.I Sharh al-Sudur nævnes beretningen af Ibn Abi Dunya fra den ædle Malik bin Anas (Allah være tilfreds med ham), som sagde: En hadith har nået mig, (som siger) at de troendes sjæle er fri. De bevæger sig hen, hvor de vil.I samme bog nævner den store Imam Jalal al-Din al-Suyuti (Allah være ham nådig), at Imam Abu ’Umar ibn Abd al-Birr nævner, at det er almindeligt kendt, at martyrenes sjæle er i Paradiset, og de andre troendes sjæle er tæt ved deres grave. De kommer og går, som de vil (dvs. bevæger sit frit).’Allama Manawi skriver i sin Tafsir Sharh al-Jami’ al-Saghir: Sandeligt, når sjælen adskilles fra dets skjold, og sættes fri fra dens indespærret tilstand via døden, så bevæger den sig frit. Qadi Thanaullah skriver i Tadhkira al-Mawta, at Awliyas sjæle vandrer i himlene, på jorden og i Paradiset. De går hen, hvor de vil.Khazana al-Riwayat beretter fra ædle lærde, at sjælene sættes fri natten til fredag, og de spreder sig. Først kommer til deres grave, så til deres hjem.Død betyder ikke at sjælen dør, men at sjælen adskilles fra kroppen. Sjælen forbliver levende, som det kommer i hadith: Man er blevet skabt for at leve forevigt. På samme måde, som de havde kontakt i det fysiske liv, har de det stadig (efter døden). Hver fredag bliver gerningerne af ens børn for hele ugen præsenteret for forældrene, når de har forladt jorden. De bliver tilfredse ved at se de gode gerninger, og triste ved at se de dårlige.

Ovenstående er kompileret ved uddrag fra Shaykh al-Islam wa al-Muslimin A'lâ Hadrat Imam Ahmad Rida Khans (må Allah være tilfreds med ham) bog om sjælenes tilbagevenden.

Den bedste tilbedelse: Et blik

Den bedste tilbedelse i unverset er, at se på Profetens (sallallahu 'alayhi wa sallam) ophøjede og smukke ansigt med et kærligt blik. En troende, som er blevet skænket muligheden for at udføre denne ophøjede og ærværdige tilbedelse - omend bare for ét sekund - bliver en sahabi og ingen person (ikke-sahabi) i universet kan måle sig med denne i rang og status længere. Det berettes i hadith qudsi, at når en person stifter fjendskab med Allahs venner, erklærer Allah (subhanahu wa ta'ala) krig imod denne - så gad vide hvilken vin Satanen har givet de folk, som skriver nedladende om Profetens (sallallahu 'alayhi wa sallam) sahaba (ridwanullahi 'alayhi ajm'in), siden de i deres beruselse tør at gå i krig imod Allah (subhanahu wa ta'ala). Dommedagen vil sandeligt komme, dommedagen vil sandeligt komme. Må Allah (subhanahu wa ta'ala) befri os fra sahabas fjender og lade os stå op på Dommedagen, som værende tjenere af sahaba.

Det smukke ansigt

Det var natten til d. 14. i måneden, og fuldmånen skinnede på den klare himmel. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) iført en rød klæder hvilede. Imens han hvilede fjernede han lagenet fra sit ansigt, og en sahabi som var tilstede blev fristet af lyset, der udsprang ved fratagelsen af lagenet fra ansigtet. Han kiggede på Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) lysende ansigt og kiggede dernæst op på den skinnende Måne. Han kiggede her og der, her og der, et par gange, og udbrød derpå: Jeg sværger ved Allah, Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) ansigt er smukkest og det lyser mere end fuldmånen!Og hvor smukt har en elsker fordybet i kærlighed ikke sagt det: Gid der kun var Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) ansigt og mine øjne, og jeg bare kunne få lov til at se, se og se.Engang kom Profeten (sallallahu alayhi wa aalihi sallam) forbi en jøde, og spurgte om han måtte købe hans kamel af ham. Da Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) ikke havde penge på sig, aftalte han med jøden, at han ville komme tilbage med pengene. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) tog kamelen og forlod stedet. Jøden blev pludselig fortvivlet og sagde til sin kvinde, at han intet havde på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam), hvis navn han ikke engang kendte, så hvordan kunne han være sikker at denne person ville komme tilbage for at aflevere pengene. Da sagde hans kvinde: Jeg sværger, at han kommer tilbage med dine penge, for så du ikke, hvor sandt hans ansigt var!

Vi mener det, når vi siger det

I dag støder man på bøger, hvori der står, at hvis man i bønnen, når man skal sende fredshilsner på Kilden til sjælens og hjertets glæde (sallallâhu 'alayhi wa sallam), dvs. reciterer as-salâmu alayka aiyyuha n-Nabiyyu wa rahmatullâhi wa barakatuh, kommer til at tænke på Den, som hele universet er blevet skabt for, den Elskede Profet (sallallâhu 'alayhi wa sallam), går bønnen i stykker og nogle trækker den længere og siger, at man bliver mushrik (afgudsdyrkere), da man har tilbedt Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Ydermere tilføjer de, at man kun må recitere denne sætning, som værende en gengivelse af noget gammelt, uden at mene det. Med sådanne beskidte tanker, der gives udtryk for, begynder man at tvivle på om disse også blot siger trosbekendelsen uden at mene det. Og Allah ved bedst. Hvilke besynderlige tanker, at man også skal lære Allâh, som har beordret os at bede, og igennem Sin Elskede lært os hvordan man beder, hvad tawhid og shirk er.

Lad os glæde vores hjerter med det Imâm al-Ghazâli (må Allah være ham nådig) siger om dette emne. Imamen skriver, at når man kommer til dette sted i bønnen, bør man koncentrere sig fuldt ud om Profeten (sallallahu alayhi wa sallam). Shah Abd al-Haq Muhaddith Dehlawi (rahmatullahi 'alayhi) tilføjer, at man efter at have sendt fredshilsenen bør for en kort stund vente, mens Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) besvarer hilsenen og derefter fortsætte bønnen. Baseret på autentiske kilder, så som al-Bukhari og Muslim, er det muslimernes tro, at når man hilser på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) modtager Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) denne i sin ophøjede grav og besvarer den. Lad os alle sende hilsner til Profeten (sallallahu alayhi wa sallam).

Elsk og dø martyr

Shaykh al-Mashaikh Qadi 'Iyad (rahmatullahi 'alayhi) beretter i mesterværket Ash-Shifa, at Verdnernes nåde, Universets leder, for hvem alt blev skabt, vores kære Nabi ('alayhi at-tahiyyatu wa at-thana) sagde: At kende Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) er et skjold imod Helvede. At elske Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) er at krydse Sirat-broen, og loyalitet over for Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) er beskyttelse imod straf.

I tafsir til vers 24 i sûrat shûra skriver Imam al-Qurtubi (og mange andre) at Den Elskede og Udvalgte Profet ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) sagde, at "Den som dør med kærlighed til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam), dør som martyr. Den som dør med kærlighed til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam), Allâh gør englene og til besøgere af hans grav, som fyldes med nåde. Den som dør i had til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam), vil blive bragt på Dommedagen, i den tilstand, at der står imellem hans øjne: Ingen håb om Nåde fra Allah. Den som dør med had til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) , vil ikke engang dufte duften af Paradiset."

At udvise en grænseløs respekt og kærlighed Nabi ar-Rahmats familie er en pligt for enhver muslim. I hver bøn sender alle verdens muslimer velsignelser over denne velsignede familie, og bønnen er ingenlunde gyldig uden dette. Hvor høj må enhver sayyids status så være?

Og husk på, at Profetens ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) familie ikke kun er 10 eller 12 mennesker, men enhver som til dags dato og til Dommedagen, vil være søn af Mawla 'Ali (karam Allahu wajhahu) og følger Mawla 'Alis (karam Allahu wajhahu al-karim) vej.

Som person er respekt og kærlighed til enhver Sayyid (afstammer af Profeten 'alayhi as-salâtu wa as-salâm) en obligatorisk del af troen, og det berettet i Koranen, hvor Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) siger, at han intet beder som gengæld for det han gør for ummat, men at vi elsker hans nærmeste.

Må Allah skænke os sand kærlighed til Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) og hans nære.

Forøgelse af kærlighed er udryddelse af sygdomme

Allâhs (subhânahû wa ta'âlâ) elskede Profet, som Allâh (ta'alâ) udvalgte til Sin Habîb og gav viden om det usete, ('alayhi afdalu as-salâtu wa at-taslîm) har givet sit folk en masse wazâif og kalimât (sætninger man kan recitationer) imod alle slags sygdomme og problemer. Et af disse guldkorn uden sammenligning, er denne bøn, som man skal fremsige, når man ser en syg person eller en anden form for frygtelig hændelse, som måtte have ramt nogen, (må Allâh beskytte alle følgere af fredens budskab fra dette):

Alhamdulillâhi lladhî 'âfânî mimma -btalâka bihî wa faddalanî 'alâ kathîrîn min man khalaqa tafdîlâ (Tirmidhi, Ibn Mâja)

Al lovprisning tilkommer Allah, som beskyttede mig fra det, som du er i, og (som derved) ophøjede mig over en stor del af dem, Han har skabt.

Den, som siger denne bøn, vil selv forblive fri fra den pågældenede sygdom. Det kræver dog, at man har sand, oprigtig og inderlig kærlighed til Allâh og Hans elskede Rasûl ('alayhi afdalu as-salâtu wa as-salâm) og at, der ikke et sekund i ens hjerte hersker nogen tvivl om sandheden af de ord Allâhs Habib og vores Tabîb ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) har ytret, og at man altid husker på at Allâh (jalla shanûhû) i al-Qur'ân al-Majîd wa al-Furqân al-Hamîd i ære for sin Habîb al-Karîm har sagt, at "wa mâ yantiqu 'ani l-hawa, in huwa illâ wahyun yûhâ" (sûrat an-najm, âyât 3-4) (Og han siger intet af egen lyst, men det [han ytrer] er en åbenbaring, som er kommet til ham). SubhânAllâh, hvilken ophøjelse, hvilken ære, at alt hvad Lederen af menneskeheden (sallallâhu 'alayhi wa sallam) ytrer tager Allâh (subhânahu wa ta'âlâ) selv ansvaret for. Hvem kan da kritisere hans ord eller handlinger, eller hans person, uden at have kritiseret Allâh (subhânahû wa ta'âlâ)?

Tvivl (virker det mon?, virker det ikke? oh nej! tænk hvis det sker?) har ingen plads, når det vedrør ord fra Nabi ar-Rahmat, as-Sâdiq wa al-Amîn ('alayhi s-salâtu wa at-taslîm). De sande elskere af Allâhs elskede og udvalgte Budbringer (sallallâhu 'alayhi wa sallam) havde netop denne stærk tro og kærlighed i sig. Shaykh al-Islâm al-Mujaddid A'lâ hadrat Imâm Ahmad Ridâ Khân (rahimahullâh) blev engang frygteligt syg, og kunne hverken spise eller tale. Han måtte nedskrive det, når han skulle kommunikere med nogen. I disse dage var pest udbredt i området, og utallige omkom af det. En læge så på Den Store Imams tilstand, og gentog 7-8 gange, at "Det er det, det er det (dvs. pesten)". A'lâ hadrat (rahmatullâhi 'alayhi) fortæller, at jeg kunne ikke tale på det tidspunkt, men jeg tænkte og ville meget gerne have sagt, at "Nej, det er ikke og det kan være alt andet, men ikke det. Det skyldes, at jeg hver gang jeg så en med pest reciterede den du'a Allâhs Udvalgte, min Tabîb, Sayyidunâ Rasûlullâh ('alayhi wa âlihî afdalu as-salâtu wa at-taslîm) har belært os. Jeg har i mit liv altid gjort dette, når jeg så en syg person, og al lovprisning tilkommer Allâh, at jeg til dags dato aldrig har fået nogle af de sygdomme, og ved Allâhs vilje og Nåde, heller aldrig vil få dem nogensinde." (fra Sîrat A'lâ hadrat med henvisning til Hâyat-e-A'lâ hadrat).
Og sandeligt viste det sig senere, at det ikke var pest, og trods at pest forblev udbredt i området i mange år frem, blev han aldrig ramt af det. Må Allâh ophøje sin Elskedes sande elskeres rang.

Man bør tage denne du'a til sig og øve den og lære andre om den. Den kan og bør reciteres imod alle slags sygdomme - pånær feber. Men det kræver som sagt, at man inderligt og oprigtigt elsker Profeten (sallallâhu 'alayhi wa sallam) og hans nære og elskede, og udviser den største respekt og ikke betragter ham som et almindeligt menneske som os syndige, men et fejlfrit eksemplarisk menneske, om hvem det mindste vi ved er, at han er et menneske, men det bedste menneske og en nûr (et lys) fra Skaberen.

Skaberens grænseløse Barmhjertighed

Der er ingen grænser for Rabbu Habîbi l-Kibriyâs (subhânahû wa ta'âlâ) nåde og barmhjertighed. Qâsimu Rizqillâh, Fordeleren af Allâhs rizq ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) plejede at gøre denne du'â:

Allâhumma innaka 'afuwwun, tuhibbu l-'afwa fa'fu 'annî Yâ Ghâfur
O' Allâh, sandeligt er den tilgivende, Du elsker at tilgive, så tilgiv mig, O' tilgiver

Det er så elsket for Rabb al-'âlamîn at tilgive, at Han siger:

If you did not sin, Allah would bring fourth a people who would sin and
[then] seek forgiveness and Allah would forgive them. (Muslim, Tirmidhi)

Må den så Tilgivende Allâh skænke os tawfîq til at bede om tilgivelse for vores synder, og må Han skænke os Sin Elskedes ('alayhi as-salâtu wa s-salâm) forbøn på Dommedagen.

Note: Qâsimu Rizqillâh en er titel Sayyidûna wa Hujjatunâ Rasûlullâh ('alayhi afdalu as-salâtu wa at-taslîm) besidder og det fremgår af blandt Sahih al-Bukhâri. Der vil inshâ' Allâhu ta'âlâ komme et indlæg om dette i fremtiden, bi idhnillâh.

Få opfyldt drømmen om at få Drømmen

Den store Imâm og Mujaddid Shaykh al-Islâm Ahmad Ridâ Khân al-Hanafî (må Allah være veltilfreds med ham) skriver i Fatawa Ridwiyya, bind 4, side 158, forlag Bariq al-Manar beretter en hadith med henvisning til al-Dur al-Munazzam af Imâm Abu l-Qâsim Muhammad al-Luluwi (må Allâh belønne ham) at Skaberens Elskede og Udvalgte, Universets Nåde, Kildens til hjertets glæde Sayyidunâ wa Mawlânâ wa Karîmunâ wa Shafî'inâ Muhammad al-Mustafâ al-Mujtabâ ('alayhi afdalu as-salâtu wa at-taslîm, må Allâh Subhânahû wa ta'âlâ overøse Deres grav med velsignelser og fredshilsener svarende til antallet af atomer i universet fra første dag til Dommedagen) sagde:

man salla 'alâ rûhi Muhammadin fi l-arwâhi wa 'alâ jasadihî fi l-ajsâdi wa 'alâ qabrihî fi l-qubûri raânî fî manâmihî wa man raânî fî manâmihî raânî yawma l-qiyâmati wa man raânî yawma l-qiyâmati shafa'tu lahû wa man shafa'tu lahû shariba min hawdî wa harrama Allâhu jasadahû 'ala n-nâr

hvilket betyder

"den som sender velsignelser (salawât) på Muhammads sjæl ('alayhi wa 'alâ rûhihî afdalu as-salâtu wa at-taslîm) over alle sjæle, og på Deres krop ('alayhi wa 'alâ jasadihî afdalu as-salâtu wa at-taslîm) over alle kroppe, og på Deres grav ('alayhi wa 'alâ qabrihî afdalu as-salâtu wa at-taslîm) over alle grave, vil se mig i hans drøm. Og den som ser mig i sin drøm, vil se mig på Dommedagen. Og den som ser mig på Dommedagen, for denne vil jeg bede om tilgivelse (shafâ'at), og den jeg beder om tilgivelse (shafâ'at) for vil drikke af min brønd (hawd al-kawthar), og Allâh (subhânahû wa ta'âlâ) vil gøre Ilden forbudt på dennes krop"

Subhân Allâh, må Allâh skænke os alle synet af den Ophøjede, den Udvalgte, Imâm al-Anbiyâ wa al-Mursalîn, Nabi ar-Rahmati (sallallâhu 'alayhi wa sallam) i vores drøm.

Allahumma sallî 'alâ rûhi Sayyidinâ Muhammadin fi l-arwâhi wa 'alâ jasadihî fi l-ajsâdi wa 'alâ qabrihî fi l-qubûri wa 'alâ âlihî wa sahbihî wa sallim.

اللهم صلى على روح سيدنا محمد في الارواح و على جسده في الاجساد و على قبره في القبور و على آله و صحبه و سلم

[Shaykh al-Islâm sayyidî wa sanadî Mawlânâ Imâm Ahmad Ridâ Khân (rahimahullah): Sirât Mustafâ Jâni Rahmat ('alayhi afdalu as-salâtu wa at-taslîm), bind 2, side 368]

Denne salâwat findes også i Dalâil al-Khayrât (først i læsning for den trejde dag, onsdag)