Mercy for Mankind

mandag, januar 14, 2008

Elsk og dø martyr

Shaykh al-Mashaikh Qadi 'Iyad (rahmatullahi 'alayhi) beretter i mesterværket Ash-Shifa, at Verdnernes nåde, Universets leder, for hvem alt blev skabt, vores kære Nabi ('alayhi at-tahiyyatu wa at-thana) sagde: At kende Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) er et skjold imod Helvede. At elske Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) er at krydse Sirat-broen, og loyalitet over for Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) er beskyttelse imod straf.

I tafsir til vers 24 i sûrat shûra skriver Imam al-Qurtubi (og mange andre) at Den Elskede og Udvalgte Profet ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) sagde, at "Den som dør med kærlighed til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam), dør som martyr. Den som dør med kærlighed til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam), Allâh gør englene og til besøgere af hans grav, som fyldes med nåde. Den som dør i had til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam), vil blive bragt på Dommedagen, i den tilstand, at der står imellem hans øjne: Ingen håb om Nåde fra Allah. Den som dør med had til Âl Muhammad (sallallahu 'alayhi wa âlihî wa sallam) , vil ikke engang dufte duften af Paradiset."

At udvise en grænseløs respekt og kærlighed Nabi ar-Rahmats familie er en pligt for enhver muslim. I hver bøn sender alle verdens muslimer velsignelser over denne velsignede familie, og bønnen er ingenlunde gyldig uden dette. Hvor høj må enhver sayyids status så være?

Og husk på, at Profetens ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) familie ikke kun er 10 eller 12 mennesker, men enhver som til dags dato og til Dommedagen, vil være søn af Mawla 'Ali (karam Allahu wajhahu) og følger Mawla 'Alis (karam Allahu wajhahu al-karim) vej.

Som person er respekt og kærlighed til enhver Sayyid (afstammer af Profeten 'alayhi as-salâtu wa as-salâm) en obligatorisk del af troen, og det berettet i Koranen, hvor Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) siger, at han intet beder som gengæld for det han gør for ummat, men at vi elsker hans nærmeste.

Må Allah skænke os sand kærlighed til Profeten ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) og hans nære.