Det smukke ansigt

Det var natten til d. 14. i måneden, og fuldmånen skinnede på den klare himmel. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) iført en rød klæder hvilede. Imens han hvilede fjernede han lagenet fra sit ansigt, og en sahabi som var tilstede blev fristet af lyset, der udsprang ved fratagelsen af lagenet fra ansigtet. Han kiggede på Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) lysende ansigt og kiggede dernæst op på den skinnende Måne. Han kiggede her og der, her og der, et par gange, og udbrød derpå: Jeg sværger ved Allah, Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) ansigt er smukkest og det lyser mere end fuldmånen!Og hvor smukt har en elsker fordybet i kærlighed ikke sagt det: Gid der kun var Profetens (sallallahu alayhi wa sallam) ansigt og mine øjne, og jeg bare kunne få lov til at se, se og se.Engang kom Profeten (sallallahu alayhi wa aalihi sallam) forbi en jøde, og spurgte om han måtte købe hans kamel af ham. Da Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) ikke havde penge på sig, aftalte han med jøden, at han ville komme tilbage med pengene. Profeten (sallallahu alayhi wa sallam) tog kamelen og forlod stedet. Jøden blev pludselig fortvivlet og sagde til sin kvinde, at han intet havde på Profeten (sallallahu alayhi wa sallam), hvis navn han ikke engang kendte, så hvordan kunne han være sikker at denne person ville komme tilbage for at aflevere pengene. Da sagde hans kvinde: Jeg sværger, at han kommer tilbage med dine penge, for så du ikke, hvor sandt hans ansigt var!