Forøgelse af kærlighed er udryddelse af sygdomme

Allâhs (subhânahû wa ta'âlâ) elskede Profet, som Allâh (ta'alâ) udvalgte til Sin Habîb og gav viden om det usete, ('alayhi afdalu as-salâtu wa at-taslîm) har givet sit folk en masse wazâif og kalimât (sætninger man kan recitationer) imod alle slags sygdomme og problemer. Et af disse guldkorn uden sammenligning, er denne bøn, som man skal fremsige, når man ser en syg person eller en anden form for frygtelig hændelse, som måtte have ramt nogen, (må Allâh beskytte alle følgere af fredens budskab fra dette):

Alhamdulillâhi lladhî 'âfânî mimma -btalâka bihî wa faddalanî 'alâ kathîrîn min man khalaqa tafdîlâ (Tirmidhi, Ibn Mâja)

Al lovprisning tilkommer Allah, som beskyttede mig fra det, som du er i, og (som derved) ophøjede mig over en stor del af dem, Han har skabt.

Den, som siger denne bøn, vil selv forblive fri fra den pågældenede sygdom. Det kræver dog, at man har sand, oprigtig og inderlig kærlighed til Allâh og Hans elskede Rasûl ('alayhi afdalu as-salâtu wa as-salâm) og at, der ikke et sekund i ens hjerte hersker nogen tvivl om sandheden af de ord Allâhs Habib og vores Tabîb ('alayhi as-salâtu wa as-salâm) har ytret, og at man altid husker på at Allâh (jalla shanûhû) i al-Qur'ân al-Majîd wa al-Furqân al-Hamîd i ære for sin Habîb al-Karîm har sagt, at "wa mâ yantiqu 'ani l-hawa, in huwa illâ wahyun yûhâ" (sûrat an-najm, âyât 3-4) (Og han siger intet af egen lyst, men det [han ytrer] er en åbenbaring, som er kommet til ham). SubhânAllâh, hvilken ophøjelse, hvilken ære, at alt hvad Lederen af menneskeheden (sallallâhu 'alayhi wa sallam) ytrer tager Allâh (subhânahu wa ta'âlâ) selv ansvaret for. Hvem kan da kritisere hans ord eller handlinger, eller hans person, uden at have kritiseret Allâh (subhânahû wa ta'âlâ)?

Tvivl (virker det mon?, virker det ikke? oh nej! tænk hvis det sker?) har ingen plads, når det vedrør ord fra Nabi ar-Rahmat, as-Sâdiq wa al-Amîn ('alayhi s-salâtu wa at-taslîm). De sande elskere af Allâhs elskede og udvalgte Budbringer (sallallâhu 'alayhi wa sallam) havde netop denne stærk tro og kærlighed i sig. Shaykh al-Islâm al-Mujaddid A'lâ hadrat Imâm Ahmad Ridâ Khân (rahimahullâh) blev engang frygteligt syg, og kunne hverken spise eller tale. Han måtte nedskrive det, når han skulle kommunikere med nogen. I disse dage var pest udbredt i området, og utallige omkom af det. En læge så på Den Store Imams tilstand, og gentog 7-8 gange, at "Det er det, det er det (dvs. pesten)". A'lâ hadrat (rahmatullâhi 'alayhi) fortæller, at jeg kunne ikke tale på det tidspunkt, men jeg tænkte og ville meget gerne have sagt, at "Nej, det er ikke og det kan være alt andet, men ikke det. Det skyldes, at jeg hver gang jeg så en med pest reciterede den du'a Allâhs Udvalgte, min Tabîb, Sayyidunâ Rasûlullâh ('alayhi wa âlihî afdalu as-salâtu wa at-taslîm) har belært os. Jeg har i mit liv altid gjort dette, når jeg så en syg person, og al lovprisning tilkommer Allâh, at jeg til dags dato aldrig har fået nogle af de sygdomme, og ved Allâhs vilje og Nåde, heller aldrig vil få dem nogensinde." (fra Sîrat A'lâ hadrat med henvisning til Hâyat-e-A'lâ hadrat).
Og sandeligt viste det sig senere, at det ikke var pest, og trods at pest forblev udbredt i området i mange år frem, blev han aldrig ramt af det. Må Allâh ophøje sin Elskedes sande elskeres rang.

Man bør tage denne du'a til sig og øve den og lære andre om den. Den kan og bør reciteres imod alle slags sygdomme - pånær feber. Men det kræver som sagt, at man inderligt og oprigtigt elsker Profeten (sallallâhu 'alayhi wa sallam) og hans nære og elskede, og udviser den største respekt og ikke betragter ham som et almindeligt menneske som os syndige, men et fejlfrit eksemplarisk menneske, om hvem det mindste vi ved er, at han er et menneske, men det bedste menneske og en nûr (et lys) fra Skaberen.