Mercy for Mankind

lørdag, februar 23, 2008

Fuldendelsen af den rituelle afvaskning (wudû’)

Den rituelle afvaskning er det første skridt til bønnen. Jo mere koncentreret den rituelle afvaskning man udfører desto bedre bøn kanman udføre. Derfor er det vigtigt at koncentrere sig under denrituelle afvaskningen. Man skal vide, at alle de legemesdele vandetberør bliver tilgivet for synder.

Derudover vil ens legemsdele, som blev vasket ved den rituelleafvaskning, skinne på Dommedagen og hjælpe en til at finde vej imørket, hvor alle vil søge at finde Profeten Muhammad (Allahs fred ogvelsignelser være med ham) for at bede om hans hjælp og hans forbøn.

Dua, som man bør gøre under den rituelle afvaskning (wudû’) er skrevet for neden.

Afvaskningen startes med Bismillâhi

Note:dh udtales tæt på z (som th i engelsk that/this)th udtales tæt på s (som th i engelsk thin/thirst)
  1. Før indtræden på toilettet:

    Allâhumma inni a’ûdhubika min al-khubuthi wa l-khabâith

    Oh Allah, jeg søger din beskyttelse imod al slags urenhed

  2. Når munden vaskes:

    Bismillâhi, Allâhumma a’innî ‘alâ tilâwati l-qur’âni wa dhikrika wa shukrika wa husni ‘ibâdatik

    Oh Allah, hjælp mig (så det bliver let for mig) i at recitere Koranen, at gøre Din dhikr, at takke Dig, og udføre Din tilbedelse på god vis

  3. Når næsen skyldes:

    Bismillâhi, Allâhumma arihnî râihata l-jannata wa lâ turihnî râihata n-nâr

    Oh Allah, lad mig dufte duften af Paradiset, og lad mig ikke lugte til lugten af ilden

  4. Når ansigtet vaskes:

    Bismillâhi, Allâhumma bayyid wajhî yawma tabyaddu wujûhun wa taswaddu wujûh

    Oh Allah, oplys mit ansigt, den dag nogle ansigter vil være oplyste og nogle ansigter vil være sorte

  5. Ved højre arm:

    Bismillâhi, Allâhumma a’tinî kitâbî biyamînî wa hâsibnî hisâban yasîrâ

    Oh Allah, giv mig min bog i min højre hånd, og gør et let regnskab med mig (på Dommedagen)

  6. Ved venstre arm:

    Bismillâhi, Allâhumma lâ tu’tinî kitâbî bishimâlî wa lâ min warâi dhahrî

    Oh Allah, giv mig ikke min bog i min venstre hånd, og ej heller bag min ryg

  7. Ved mash på hovedet:

    Bismillâhi, Allâhumma, adhillanî tahta dhilli ‘arshika yawma lâ dhilla illâ dhillu ’arshik

    Oh Allah, giv mig ly under Din Trones skygge, den dag der ingen skygge er, pånær skyggen af Din Trone

  8. Ved mash for ørene:

    Bismillâhi, Allâhumma j’alnî min alladhîna yastami’ûna l-qawla fa yattabi’ûna ahsanah

    Oh Allah, gør mig i blandt dem som hører grundigt på Dine ord og derefter følger dem på bedste vis

  9. Ved mash for nakken:

    Bismillâhi, Allâhumma a’tiq raqabatî min an-nâr

    Oh Allah, red min nakke fra ilden

  10. Ved højre fod:

    Bismillâhi, Allâhumma thabbit qadamî ‘alâ s-sirâti yawma tazillu l-aqdâm

    Oh Allah, Lad mig være faststående den dag folks fødder vil glide (på Sirat broen)

  11. Ved venstre fod:

    Bismillâh, Allâhumma j’al dhambî maghfûran wa sa’yî mashkûran wa tijâratî lan tabûr

    Oh Allah, tilgiv mine synder, accepter mine anstrengelser, og lad der ikke være tab i min handel (mit arbejde)
Når man reciterer disse dua, og samtidig tænker på deres betydning, så vil det inshâ Allâh hjælpe en til at udføre en komplet rituel afvaskning. Man skal samtidig tænke på alle de synder man har udført med de forskellige legemsdele når man vasker disse.

Må Allâh tilgive mig for de fejl der måtte være i dokumentet. Ameen thumma ameen

Ummati, 20. februar 2008

Forsømte bønner (qada)

Denne artikel handler omhandler vigtigheden af at udføre forsømte bønner. Med artiklen findes et skema til download, hvilket kan gøres hér eller senere i teksten. Download skema her

Allah har pålagt alle mentalt raske og kønsmodne muslimer at bede fem daglige bønner. Dette er en ubetinget betingelse, med undtagelse af kvindernes månedlige periode og deres blødninger efter fødsler, hvor de er fritaget for bønnen.

Obligationen af bønnen ophæves ikke førend man har bedt bønnen, hvad enten det er i tide eller forsinket. Når bønnen bedes inden for dens tid, kaldes den ada og når den udføres forsinket kaldes den qada. Det er forbudt at undlade en bøn med vilje. Hvis man kommer til at forsømme en bøn, skal den derfor udføres, så snart man kommer i tanke om den missede bøn. Det er obligatorisk at udføre forsømte bønner. I de profetiske fortællinger er der varslet en hård straf for enhver obligatorisk bøn, man ikke har udført og bønnen er det første man vil blive stillet til ansvar for på Dommedagen. Derfor er det livsnødvendigt, at muslimer har udført alle deres daglige bønner, og ikke skylder nogle bønner, når de forlader denne verden.

Forsømte bønner kan udføres på ethvert tidspunkt med undtagelse af tre små tidsintervaller:
  1. Fajr-bønnens tid udløber og ca. tyve minutter frem
  2. Ca. tyve minutter før Dhuhr-bønnen går ind
  3. Ca. tyve minutter før Maghrib går ind

I disse tre tidsintervaller, som hver især varer ca. tyve minutter, er det som hovedregel ikke tilladt at udføre forsømte bønner. Foruden disse kan man når som helst når der er mulighed for det bede en forsømt bøn.

Grundet stor forvirring iblandt folk skal det specielt nævnes, at det er tilladt at bede forsømte bønner efter både Fajr og ’Asr, inden de forbudte tidspunkter indtræffer.

Når man udfører en forsømt bøn er det kun fard-delen for hver bøn der skal udføres og i ’isha-bønnen skal witr også udføres, da witr er wajib.

  1. Fajr: 2 fard
  2. Dhuhr: 4 fard
  3. ’Asr: 4 fard
  4. Maghrib: 3 fard
  5. ’Isha: 4 fard og 3 witr
Det er berettet af De troendes Leder ’Ali ibn Abi Talib, Allah være tilfreds med ham, at når en person har forsømte bønner til gode, bliver hans frivillige bønner (nawafil) ikke accepteret. Det betyder, at hvis man har forsømte bønner, der mangler at blive udført, er det langt vigtigere at få udført disse end at udføre frivillige bønner (nawafil) og opfordrede (mustahab, dvs. sunnat ghayr mu’akkada) bønner. Når man skylder at udføre forsømte bønner skal man søge at bruge al sin tid i tilbedelse på at udføre disse bønner, for at komme af med gælden i en fart.

Det er derfor utroligt nødvendigt, at alle hver især tæller op allerede i dag, hvor mange bønner man har forsømt igennem livet fra bønnen blev pålagt én. Bønnen bliver obligatorisk når man bliver kønsmoden (baligh). For drenge er det tidligst i 12-års-alderen og senest som 15-årige, mens det for piger er mellem 9 og 12 år.

Hvis man ikke kan huske hvornår man blev baligh, siger fatwaen (loven) at man (drenge og piger) regner det fra 15-årsalderen, mens taqwaen (gudfrygtigheden) opfordrer til, at drenge regner det fra 12-årsalderen og piger fra 9-årsalderen.

Hvis man ikke kan huske det præcise antal, hvilken man sjældent kan, hvis det strækker sig over nogle år, må man gøre et rimeligt skøn en gang for alle. Det skal siges, at det ikke skader hvis man kommer til at bede ”for mange” forsømte bønner, da de ”overflødige” i så fald vil tælle som frivillige bønner og dermed også belønnes. Hensigten skal dog være således, at man udfører bønnen som en forsømt bøn, og ikke som ”det er enten den ene eller den anden”. Tvivl eller uklarhed i hensigten ugyldiggør bønnen! Hensigten skal være klart defineret før bønnens start omkring hvilken bøn man beder.

For neden nævnes de bønner man skal bede ifølge hanafi lovskolen i løbet af en dag, og som ikke bør og må undlades, selv til fordel for forsømte bønner.
  1. Fajr: 2 sunnat, 2 fard
  2. Dhuhr: 4 sunnat, 4 fard, 2 sunnat
  3. ’Asr: 4 fard
  4. Maghrib: 3 fard, 2 sunnat
  5. ’Isha: 4 fard, 2 sunnat, 3 witr
Foruden disse bønner bør man anvende al sin tid på udførsel af forsømte bønner.

Når man er rejsende, dvs. på en strækning på mindst 3 dages rejse til fods, hvilket regnes som værende 99 km (!) i hanafi lovskolen (og ikke 77, 88 eller andet) og man er på rejse i under 15 dage, skal man forkorte sine 4 rak’at fard bønner til 2 rak’at. Dette kaldes qasr, og det er nødvendigt, ikke valgfrit! Hvis man har forsømte qasr-bønner, skal disse udføres som qasr-bønner. Derfor skal man også huske dem i sit regnskab over forsømte bønner.

Udførslen af en forsømt bøn, hvad angår dens rak’at, skal svare nøjagtigt til den bøn man forsømte. Med hensyn til indholdet (recitationen) inde i selve bønnen, er det prisværdigt at recitere fuldt ud, som man gør sædvanligt. Dog, hvis man har et stort antal forsømte bønner, der skal udføres kan man ifølge hanafi lovskolen gøre brug af følgende lettelser, som Shaykh al-Islam Ahmad Rida Khan, Allah være ham nådig, nævner i sin Fatawa Ridwiyya:
  1. I stedet for recitation af surat al-fatiha i tredje og fjerde rak’at i dhuhr, ’asr og ’isha-bønnerne og tredje rak’at i maghrib-bønnen, kan man recitere Subhan Allah tre gange.
  2. Man kan nøjes med at recitere tasbih én gang i ruku’ og sujud.
  3. I tashahhud kan man undlade du’a til slut og forkorte salawat til Allahumma salli ’ala Muhammadin wa ’ala alihi og derpå afslutte bønnen med salam til begge sider.
  4. I stedet for Qunut-bønnen i trejde rak’at i witr-bønnen kan man recitere Allahummaghfirli tre gange.
Bemærk, at disse punkter kun gælder for forsømte bønner (i et stort antal) og ikke de øvrige bønner!

Når man efter at have foretaget et grundigt regnskab har fastlagt antallet af forsømte bønner har jeg udarbejdet et lille skema, man kan benytte til at føre regnskab over de forsømte bønner og hvor mange heriblandt man har udført. I skemaet sætter man et kryds ud fra den forsømte bøn man har udført.

Ved start noterer man hvor mange bønner man skal udføre og kan evt. overfarve de ekstra felter, så der på papiret er præcis ligeså mange felter, som antallet af bønner man mangler. Ligeledes kan søstre krydse syv til ti (afhængigt af hvor mange dage deres månedlige periode varer) bønner ud for hvor måned, da de er fritaget fra at skulle bede disse. Skema til Qada bønnen

Når man oprigtigt har gjort sit bedste for at opnå det korrekte antal forsømte bønner, så kan man ikke gøre andet end at sætte sin lid til Allah og være sikker på at Han accepterer det fra en.

For at udrydde tvivl skal det lige nævnes, at obligationen af de forsømte bønner ikke ophæves ved at angre (tawba), men kun synden for ikke at have udført dem i tide. Det er derfor obligatorisk at udføre disse bønner. Der er ingen anden vej udenom! Det er korrekt, at tilbedelse på Layla al-Qadar (én blandt de ulige nætter i Ramadanens sidste ti nætter) belønnes mere end tusinde måneders tilbedelse, men det handler om belønning, mens udførsel af én forsømt bøn stadigvæk tæller som én bøn på denne nat, hvad angår den obligation. Det samme gælder bøn i al-Masjid al-Haram, hvor én bøn belønnes som 100.000 eller i al-Masjid al-Nabawi hvor én bøn belønnes som 50.000 bønner. Det var vigtigt, at nævne disse ting her, da nogle folk opfinder mærkværdige teorier om at hvis det giver så meget belønning, f.eks. 50.000 bønners for at bede én bøn, så betyder det, at udførslen af én forsømt bøn på dette sted, dækker 50.000 forsømte bønner. Ligeledes tror nogle, at manglende bønner tilgives ved angren. Begge dele er uden hold, hvorfor det er nævnt eksplicit på dette sted.

Udførslen af forsømte bønner er så vigtig, at selv hvis man bortgår og har en gæld af forsømte bønner, bør ens arvinger kompensere for dette ved betaling af almisse. Kompensationen for én bøn er prisen for ca. 2,25 kg mel, og man kan ikke kompensere for de forsømte bønner ved betaling i sit liv, og ej heller er det tilladt at have den hensigt, at man ikke vil bede sine forsømte bønner, da ens arvinger blot kan betale kompensationen ved ens død! Det opfordres at man opsøger sin lokale imam hvis man ønsker uddybende viden om kompensationsreglerne for bønnen.

Udover Hanafi lovskolen kan jeg med min manglende viden ikke udtale om de tre øvrige lovskolers standpunkter på dette område. Hvis nogen sender mig kvalificeret information heromkring vil jeg med glæde indsætte det, så dokumentet inddrager vejledning til alle lovskolerne.

Sidst skal det siges, at man ikke skal være ked af det, hvis antallet af bønner man mangler er stort. Tværtimod skal man være Allah for taknemmelig for at Han lod en indse dette i tide og at man kan nå at rette op på det inden man forlader denne verden.

Må Allah tilgive mig for de fejl der måtte være i dokumentet, og hvis nogen af læserne finder en fejl eller flere, bedes de straks gøre mig opmærksom så jeg kan rette op på fejlen.

Må Allah acceptere vores tilbedelse, ameen thumma ameen
Ummati, 22. februar 2008

Bemærk: En person som ikke har forsømt mere end fem bønner i træk, kaldes sahib al-tartib. For en sådan person gælder der imidlertid nogle særlige regler for udførsel af forsømte bønner. Overordnet set er det, at denne er pålagt at udføre de forsømte bønner inden påbegyndelsen af den næste pålagte bøn. Mere herom vil insha Allah følge.

Istikhara-bønnen

Al lovprisning tilkommer verdnernes Herre, som ingen partner eller ligestillet har. Fred og velsignelser være med vores mester, verdnernes Nåde, Profeten Sayyiduna Muhammad sallallahu ’alayhi wa sallam, hans rene Familie og ædle Ledsagere.

Når man står over for at træffe vigtige beslutninger, inden for rammen af tilladte ting, findes en måde (en bøn), hvorpå man kan spørge Allah ta’ala, om hvorvidt den pågældende handling vil være godt at udføre. Denne bøn kaldes istikhara-bønnen og fremgår af adskillige sahih ahadith.

”Istikhara” betyder at ”søge godhed fra Allah”, og er, at man spørger Allah om hjælp, når man står over for at træffe et vigtigt valg. Den, som gør istikhara, er som den, der spørger Allah om vejledning om hvorvidt en handling er god for denne eller ikke. Ofte beder folk denne bøn, før valget af ægteskab, og dette er uden tvivl en god ting at gøre.

I al-Bukhari berettes det af Jabir bin ‘Abdullah radi Allahu ’anhu, at Profeten sallallahu alayhi wa sallam ret ofte plejede at opfordre sahaba til at gøre istikhara.

Måden istikhara bønnen udføres på er at man beder en bøn af to rak’at og straks efter færdiggørelsen af denne bøn, reciterer man nedenstående dua – hvor man før og efter denne du’a bør recitere fred og velsignelser (salawat) på vore elskede Profet sallallahu ’alayhi wa sallam.




ovenstående er taget fra Islamicacademy.org


Allâhumma innî astakhîruka bi ‘ilmika wa astaqdiruka bi qudratika wa asaluka minfadlika l-adhîm fa innaka taqdiru wa lâ aqdir wa ta'lamu wa lâ a'lam wa anta ’allâmu l-ghuyûb. Allâhumma in kunta ta'lamu anna hâ'dhal-amra* khayrun lî fî dînî wa mâ'âshî wa 'âqibatiamrî wa 'âjili amrî wa âjilih, faqdurhu lî, wa yassirhu lî, thumma bârik lî fîhi wa inkunta ta'lamu an'na hâ'dhal-amra* sharrun lî fî dînî wa mâ'âshî wa 'âqibati amrî wa’âjili amrî wa âjilihi fasrifhu 'annî wasrifnî ’anhu waqdurliya l-khayra haythu kâna thum'ma ardinî bihi.


Oh Allâh, jeg søger det gode fra Dig ved din viden, og jeg søger evne ved Din magt, og jeg beder Dig om Din storslåede belønning. Sandelig er du mægtig, mens jeg ingen magt har, og Du ved, mens jeg intet ved, og du besidder al viden om alt det usete.Oh Allâh! Hvis dette ifølge din viden er godt for mig, i min religion, mit liv, mit endeligt, i dette liv og i det hinsides, så gør det til min skæbne og gør det let for mig, og gør det velsignet for mig. Og hvis dette ifølge din viden er dårligt for mig, i min religion, mit liv, mit endeligt, i dette liv og i det hinsides, så afhold det fra mig og afhold mig fra det, og bestem det gode for mig hvor det end er, og gør mig så tilfreds med det.

Bemærk, at når man kommer til ordet ” hâ'dhal-amra” (optræder to gange i det ovenstående) som betyder ”denne gerning” skal man tænke på det man har i sinde, eller evt. nævne det her.

Nogle gange er det tilstrækkeligt at gøre istikhara en enkelt gang, og nogle gange skal man gøre det flere gange. Hvis man ikke har fået et tilfredsstilende tegn på det man spørger om, anbefales det at man gør istikhara op til 7-10 gange (dvs. i 7-10 dage). Det anbefales, at man straks efter at have udført bønnen, lægger sig til at sove i tilstand af wudu’ (rituelle renhed), og hvis muligt med ansigtet vendt mod bederetningen, hvilket er Profetens sallallahu alayhi wa sallam sunna.

Når man sover, kan man se noget i sin drøm som hjælper én med at træffe valget. Ser man eksempelvist noget hvidt (fx hvide ting; mælk, hvidt papir, hvide skyer, hvidt tøj osv.) eller grønt (græs, planter, træer, grønne lys), så er det tegn på at handlingen man spørger om, er god. Ser man rødt (blod, røde frugter osv) eller sort (sort vand, sort væg osv.), så tegnet som værende dårlig og undgå den. Det kan også være at når man vågner, at man har en fornemmelse i hjertet om det ene frem for det andet, som svar på sin bøn.

Det er ikke altid at man ser noget i en drøm, eller får en fornemmelse om at vælge det ene frem for det andet. Når man oprigtigt gør istikhara, vil Allah vise den vej, som er bedst for én. Så selv hvis man ikke føler at man har fået et tegn eller har set noget i drømmen, vil det som sker naturligt efter at have gjort istikhara-bønnen være det bedste for en.

I perioder eller tidspunkter hvor man ikke må bede (fx når kvinder i deres månedlige periode eller der er en anden årsag) anbefales det, at man blot læser den ovennævnte du’a – uden at bede de 2 rak’at, som man ville bede under normale omstændigheder.

Det er uønsket at ”påskynde” sig i at få et svar, dvs. at man siger og tænker, ”hvorfor er min bøn ikke er blevet hørt endnu”. Man skal sætte sit lid til Allah, og Profeten sallallahu ’alayhi wa sallam sagde: ”Jeres bønner bliver besvaret, med mindre i skynder jer og siger: ”Jeg bad, men der kom intet svar”.”

Det er ikke tilladt at gøre istikhara for at spørge om ting, som er åbenlyse, fx at spørge om man skal bede en bøn eller betale zakat, eller om man må drikke alkohol eller ikke. Derimod kan man spørge om hvorvidt man skal tage imod et arbejdstilbud eller om hvorvidt indgåelse af ægteskab med en person vil være godt for én og ligende.

Det har altid været anbefalet af de store lærde, at man, inden man gør istikhara, drøfter den pågældende sag med lærde, og derved får nogle råd og vejledning, da man ellers i et sådan tilfælde ofte vil have tilbøjelighed til at hælde mere til det man synes om, og måske i de tilfælde overse nogle detaljer, som er vigtige ikke at overse.

Må Allah hjælpe enhver som oprigtig søger Hans hjælp, og må Allah tilgive skriveren og læseren af dette. Ameen, thumma ameen

af Ummati, 31. juni 2007

Ved fejl i teksten, så oplys mig om det, og lad mig rette op på det.